Nexus 9 præsenteres i dag
Det er fra Bright side of News, at oplysningerne om en præsentation af Nexus 9 d. 15. oktober kommer. Ifølge sitet lander tabletten på 400 dollar, hvilket må siges at være fornuftigt i forhold til de specifikationer, den kommer med.
Nexus 9 siges, ifølge flere kilder, at være udrustet med en 8,9 tommer stor skærm med opløsningen 2048 x 1440, der køres af Nvidias Tegra K1-chip (som der i øvrigt har været mistænkeligt stille omkring i år). K1-chippen kommer med to GB arbejdshukommelse og 16 eller 32 GB hukommelse.
Enheden vil selvfølgelig blive lanceret med Android L, hvilket på den anden side gør mængden af arbejdshukommelse lidt underlig, at den enkleste opgradering, 64 bit-miljøet tilbyder, netop er mere arbejdshukommelse end 3 GB.
Se bedste pris på Nexus mobiler.
På senere i dag ved vi, forhåbentlig, mere. Så kan det være, Google også afslører, hvornår den Motorola-skabte Nexus 6 kommer. Rygterne har hidtil ikke været mere præcise end ”senere i oktober eller begyndelsen af november”.