LG kommer med næste Nexus – først med Android Pay
Android Pay blev vist frem for første gang i maj, men den officielle lancering ved vi blot vil ske en gang inden årets udgang.
Den trådløse betalingstjeneste er til for at betale med mobilen i butikker, præcis som med Apple Pay og Samsung Pay. Betalingstjenesterne kommunikerer med butikkernes betalingsterminal via Near Field Communication (NFC).
Af de to konkurrerende tjenester er det kun Apple, der har lanceret deres tjeneste officielt, Samsung har indledt en testfase i Sydkorea og har planer om at lancere Samsung Pay officielt inden årets udgang.
Se også: Spare mange penge på Nexus 6 – store rabatter gives lige nu
Android Pay klar til oktober
Ifølge en kilde til Business Korea samarbejder Google med LG for at lancere betalingstjenesten Android Pay til oktober.
Det er ikke første gang, LG arbejder med Nexus-serien. De har også samarbejdet med Google med at lave mobiler som Nexus 4 og Nexus 5.
Se også: Så god er Nexus 6 – stor test
Derfor skal LG hjælpe Google med Apple Pay
Passer oplysningerne, er LG ikke alene om at komme med en Nexus-telefon i år. Tidligere har andre oplysninger cirkuleret om, at der kommer to modeller i år, og at en af producenterne skal være kinesiske Huawei.
Selvom begge producenter skal komme med telefoner i år, siges det altså at være LG, der bliver Googles fanebærer for Android Pay. Grunden til, at Google har bestemt, at netop LG skal være først ude med tjenesten, siges at være, at producenten har solgt bedre i Europa og Nordamerika end Huawei har.