Googles kommende Nexus Marlin M1 og Sailfish S1 har fået pris om halsen
HTC Nexus Sailfish og Marlin, der forventes at få de mere officielle betegnelser Nexus S1 og Nexus M1, er to telefoner, som Android-fans ser frem til at se i aktion.
Der har allerede været godt gang i rygterne om de to nye mobiltelefoner og nu kommer turen så til priserne for dem.
Se også: Nexus 6P med mobilabonnement
Pris for Nexus S1 og Nexus M1
Nexus S1 skulle få en pris på 449 dollars, mens Nexus M1 siges at få en pris på 599 dollars. Direkte omregnet svarer det til 3.000 kroner og 4.000 kroner. Så kommer der lidt dansk moms oven i.
Priserne er for udgaverne med 32 GB hukommelse, men der spekuleres i, at de også kan komme i udgaver med 64 GB hukommelse.
Se også: Priser for Nexus mobiler
Spændende nyheder
Det ventes, at Google og HTC, der udvikler telefonen for Google, kommer med et par interessante og anderledes nyheder på de to Nexus-mobiler og at de også får Snapdragon 821, i hvert fald den dyrere M1.
En af nyhederne kunne være, at der kommer swipe-styring til fingeraftryksscanneren, så den får mere funktionalitet, alt efter hvordan man swiper eller stryger en finger hen over fingeraftryksscanneren.
Se også: Rygter om Nexus M1
Forskellige rygter om lancering af S1 og M1
Det er ret uklart, hvornår de nye S1 og M1 kommer ud på markedet.
Mange havde forventet det ville ske allerede i august, men det når de næppe og for nylig blev der spekuleret i, at der kunne gå uger eller lige frem måneder, inden de kommer.
Se også: Nyheder om Google Nexus