Nu kommer den første telefon med fingeraftrykslæseren lagt ind i skærmen

Vivo X20 Plus bliver formentlig den første mobil i verden med fingeraftrykscanneren lagt ind i skærmen - Unlock the future er tagline for X20 Plus.

Nu kommer den første telefon med fingeraftrykslæseren lagt ind i skærmen

Vi har hørt om det længe, og vi har ventet på det næsten lige så lang tid, men nu sker det endelig. Den første telefon med fingeraftrykslæseren lagt ind i skærmen er lige på trapperne. Nærmere bestemt 24. januar lanceres telefonen i dag.

Vivo X20 Plus først med fingeraftryksscanner i skærmen

Det lykkedes hverken for Apple eller Samsung eller nogen af de andre globalt store producenter at være de første med denne teknik. I stedet skal vi vende os mod Kina, hvor en af de producenter, der er på vej op af ranglisterne er lykkedes med det, alle de største ikke er lykkedes med, nemlig Vivo.

Allerede ved CES tidligere i januar havde Vivo, der altså er producenten bag telefonen, en fungerende prototype med. Der fik man mulighed for at afprøve det hele, og derfor ved vi, at teknikken virkelig fungerer. På det tidspunkt havde Vivo-folkene ikke en specifik dato for lanceringen, og telefonens navn ville de heller ikke afsløre. Nu har de dog meldt ud, at telefonen bliver præsenteret ved en event i Beijing. Navnet bliver Vivo X20 Plus. Der har godt nok også været rygter om et modelnavn i retning af X2+ Plus UD, for Under Display, men det er ikke noget, vi ved bestemt.

Se også: Priser på Android mobiler

Teaser-video

Der er kommet et teaserbillede, hvor man ser et snirklet mønster, der minder om et fingeraftryk, og følges af teksten ”Unlock the future.”

Nu findes Vivo X20 Plus faktisk allerede, den kom allerede i efteråret 2017. Vi regner ikke med, at der er så mange ændringer andet end fingeraftrykslæseren, hvilket også er baseret på den prototype, de havde med til CES. Det betyder en skærm på 6,4 tommer, Snapdragon 660 fra Qualcomm sammen med 4 GB ram. Dual linse kamera på 12 megapixel, og et moderne look med meget minimale kanter om skærmen.

Men nu er det jo fingeraftrykslæseren, der kommer til at være trækplastret. Vivo har arbejdet sammen med sensor-producenten Synaptics om at integrere Clear ID-sensoren, der altså er af in-display-typen. Som nævnt var der mulighed for at afprøve sensoren ved CES, og den klarede opgaven galant med god præcision, samt brugervenlighed både i form af hurtighed, setup og brug.

Se også: Bedste tilbud på mobilabonnementer

Apple, Samsung og flere på vej med lignende løsning

Vivo blev altså de første til at kommer med teknologien, men de bliver helt sikkert ikke de eneste. Både Apple og Samsung siges at arbejde på hver deres metode for at få fingeraftrykslæseren ind under skærmen. Begge selskaber havde egentlig håbet på at kunne lancere en telefon med teknologien allerede i 2017, men det klarede ingen af dem.

Se også: Guide til Android

 

Lancering og pris

Prisen er noget af det eneste, vi ikke ved noget om, og formentlig kommer den kun til at blive solgt i Kina, i hvert fald til at begynde med. Vivo har lige lanceret deres V7 Plus globalt, så det ville være usandsynligt at de ikke skulle gøre det samme med en så spændende model som V20 Plus.

Se også: Nyheder om Vivo