Ny fed funktion i Google Maps til dem der går meget

Google Maps har fået en ny funktion, der er særlig velegnet til dem, der går meget.

Ny fed funktion i Google Maps til dem der går meget

Vandrer du, er der godt nyt at hente i Google Maps. Tilbage i 2014 lagde Google en funktion ind i Google Maps, hvor du som cyklist fik et lille vindue frem med stigninger og fald på den rute, du havde valgt. Den funktion findes nu også, hvis du har valgt en rute, du vil gå.

Du kan simpelthen se, hvor meget det går op og ned ad bakke i løbet af din planlagte gåtur.

Se også: Find billige mobilabonnementer

Googles gåfunktion med bakker

Det er ikke noget, Google har annonceret, så vi er faktisk ikke sikre på hvor længe, funktionen har eksisteret. Samtidig ved vi heller ikke, om den fungerer alle steder, men der har været rapporter fra flere steder om, at den virker, så vi antager, at den virker overalt. Desværre fungerer den ikke i smartphones, i hvert fald har vi ikke fået det til at fungere, så ind til videre skal man bruge computeren for at få vist, hvor stejl en rute man har valgt.

Har man lidt svært ved at gå, kan dette jo være meget vigtig information, og skal du ud at vandre, kan det jo være rart at vælge, hvor meget du vil udfordre dig selv.

Se også: Nyheder om Google Maps