Pixel 3 understøtter real-time Google Lens

Nye rygter siger, at Google Pixel 3 kommer til at undersøtter real-time Google Lens direkte inde i kameraet.

Pixel 3 understøtter real-time Google Lens

Om to uger præsenterer Google den næste generation af Pixel-telefonerne ved en pressekonference. Det er dog ikke meget, vi ikke allerede har hørt om Pixel 3 og Pixel 3 XL fra alle de rygter, der har svirret om dem. Der er dog lige et rygte mere, der gerne vil med i rækken, inden den reelle præsentation. Det rygte handler om en kamerafunktion, vi ikke tidligere har hørt om. Ifølge det rygte skulle kamera-appen understøtte real-time Google Lens.

 

Pixel 3 med real-time Google Lens

Men hvad er det nu, Google Lens er? Jo, det er en selvstændig Android-app, som man kan lave en masse sjov med via kameraet. Retter man kameraet mod en ting, fortæller Googles AI, hvad det er, giver yderligere information med mere. Den forsøger i hvert fald. Det er ret cool in action, og udnytter virkelig Googles Søge- og AI-algoritmer.

Med Pixel 3 behøver man dog ikke hente en ekstra app og åbne den for at få oversat et skilt eller få information i real tid, for det hele ligger allerede inde i kamera-appen.

Se også: Priser på Google Pixel

 

Pixel Tips – få mest muligt ud af mobilen

Dette nye rygte kommer fra YouTube-leakeren @IshanAgarwal24, der også tidligere er kommet med rygter om Pixel 3-telefonerne. Videoen blev dog hurtigt fjernet. Den viste også Pixel Tips, der er en app, der skal lære Pixel 3-ejerne, hvordan de bedste udnytter telefonen. Ifølge xda-developers skulle rygtet her være sandt, så det er jo bare at glæde sig.

Se også: Nyheder om Google Pixel 3