Google overrasker: Nexus bliver til Pixel og Chromecast med 4K er på vej

Den 4. oktober forventes det, at vi får de nye Google Nexus-smartphones at se - der nu har skiftet navn fra Nexus til Pixel. En anden overraskelse er, at der også er en ny Chromecast med streaming af 4K på vej.

Google overrasker: Nexus bliver til Pixel og Chromecast med 4K er på vej

For ikke så lang tid siden var det så godt som sikkert, at de nye smartphones fra Google ville komme til at hedde Nexus S1 og Nexus M1. Det skulle nu været lavet om, så de kommer til at hedde Google Pixel og Google Pixel XL.

Der er altså tale om en relancering fra Googles side med et nyt brand.

Selvom det er lanceringen af de nye Google smartphones, som de fleste venter på, så er det altså værd lige at kigge lidt på, hvad vi kan forvente af den nye Chromecast.

Se også: Test af Chromecast 2

 

Chromecast Plus eller Chromecast Ultra

Drengene fra Android Police har bragt historien om den nye Chromecast – fra en “pålidelig kilde” – som forventes at blive lanceret sammen med Pixel og Pixel XL. Kilden fortæller, at den kommer til at hedde enten Chromecast Plus eller Chromecast Ultra.

Den helt nye feature bliver altså, at den er klar til 4K streaming.

Se også: Guide til Chromecast

Daydream VR-headsettet kommer også

En lille bonus skulle være, at Google angiveligt også er klar med et Daydream VR-headset, som angiveligt får navnet Daydream View.

Se også: Nye tjenester fra Google

 

Priser på Pixel

Der er endnu ikke meget, man kan fortælle om priserne på Pixel-serien, men det forventes, at de kommer til at koste henholdsvis 449 og 599 dollars – ikke ligefrem billigt. Med en god gang dansk moms, kan vi nok komme op på 4.000 og 5.000 kroner.

De anslåede priser stammer dog tilbage fra den gang, man troede de hed M1 og S1, så om de også har skiftet pris vides ikke.

Ideen om det nye brand, hvor Google lader til, at sætte sig selv lidt mere i scene, samt komme med nogle priser der matcher det vi ser fra de store firmaer, kan betyde store ændringer fra Googles side.

Det bliver meget spændende at se hvor meget Google selv har været inde over de nye Pixel telefoner mht features, design og hardware.

Se også: Nyheder om Pixel