Pris på Google Pixel 2 og Pixel 2 XL – billigere end iPhone 8

De nye telefoner fra Google - Pixel 2 og Pixel 2 XL - har priser, der ligger lige under det, man skal give for de nye iPhones.

Pris på Google Pixel 2 og Pixel 2 XL – billigere end iPhone 8

Google har her til aften lanceret de to opfølgere til sidste års roste Pixel-telefoner og er nu klar med Pixel 2 og Pixel 2 XL.

Det er to ret ens telefoner, det er nærmest kun skærmstørrelsen der er til forskel: 5 tommer på den almindelige version og 6 tommer på den store > specifikationer for Pixel 2 Pixel 2 XL.

Se også: Priser på Google Pixel 

 

Pris for Pixel 2 og Pixel XL

Derudover er der så også prisen til forskel – dog skal det nævnes, at de to telefoner ikke sættes til salg ad officiel vej i Danmark, men de skal nok blive solgt via danske webshops alligevel.

Pixel 2 har en pris på 6.000 kroner for en lille udgave med 64 GB hukommelse, mens den med 128 GB koster 6.700 kroner. Prisen for Pixel 2 XL er 7.000 kroner for 64 GB versionen og og 7.800 kroner for 128 GB udgaven.

Se også: Anmeldelser af Android-mobiler

 

Billigere end iPhone 8 og 8 Plus

Sammenligner vi de priser med de nye iPhone 8 og 8 Plus, så koster den mindste iPhone 8 med 4,7 tommer skærm og 64 GB 6.199 kroner, mens den med 256 GB koster 7.549 kroner. 8 Plus starter ved 7.099 kroner, mens den store med 256 GB koster 8.449 kroner.

De nye Pixel-telefoner er altså lidt billigere end de nye iPhones, men Google lægger sig i slipstrømmen på de ganske høje priser, som topmodellerne har i dag.

Se også: Nyheder om Google Pixel 2

Efterfølgende nyt om sagen

Næste interessante artikel i sagen. Patricio Juarez fortsatte historien. 4/10/2017 kørte vi artiklen om DxO: Samsung Note 8 kamera på nvieau med iPhone 8 Plus – Artiklen kan læses her. Se de seneste nyheder om emnet her.