Russisk blog har testet stjålet Pixel 3 XL

En sending Pixel 3 XL telefoner er blevet stjålet og russiske bloggere har fået fat på dem på det sorte marked - og bragt første test.

Russisk blog har testet stjålet Pixel 3 XL

Pixel 3 og Pixel 3 XL er blandt årets største lanceringer og der har været lidt leaks ind til videre – men så blev de stjålet fra en Google forsendelse og nu har russisk blog fået fingre i et eksemplar og lavet en test.

En anden russisk blogger har også fået fat i et eksemplar af Pixel 3 XL og delt billede på Twitter, så noget tyder altså på, at der kan være flere enheder ude på det sorte marked. Rygterne siger, at folk er villige til at betale 2.000 dollars for et eksemplar.

Sidst, der skete noget lignende, var, da en prototype af iPhone blev fundet på en bar og landede i hænderne på Gizmodo. Det endte med, at politiet ransagede en af redaktørernes lejligheder. Det bliver spændende at se, om der kan ske lignende tiltag i tilfældet med Pixel 3 XL – de amerikanske myndigheder kan i hvert fald ikke forventes at kunne få lov til at ransage russiske borgeres hjem, men måske de russiske myndigheder griber ind.

Se også: Priser på Google Pixel

 

Første test af Pixel 3 XL – i flymode

Men til telefonen. Google har valgt at give Pixel 3 XL en stor notch eller et hak samt give den bred ramme i bunden – det får telefonen til at se lidt gammeldags ud.

Der er riller i top og bund af telefonen, så den kommer altså også med stereohøjtalere som på forgængeren. Det er godt, hvis man vil se video eller game på sin mobil.

Google holder fast i single kamera på bagsiden, altså kun et kamera og de hopper ikke med på dual kamera-trenden. Det har Google selv vist ikke er nødvendigt, at Pixel 2 XL faktisk var den bedste kameramobil på markedet, da den kom ud. Billederne, som er blevet taget med Pixel 3 XL, ser fremragende ud, men de skal selvfølgelig sammenlignes med for eksempel Samsung Galaxy Note 9, Huawei P20 Pro og iPhone X, inden man kan konkludere noget.

Både landskabsbillederne og selfies taget med Pixel 3 XL kan i hvert fald hjælpe Google med at finde ud af, hvem der har købt telefonerne på det sorte marked og hvem tyvene eventuelt har været.

Skærmen har 2960 x 1440 pixel og den kører med Snapdragon 845.

Det er tydeligt ud fra billederne, at telefonen kun er i flyindstilling ellers kunne Google nemlig blokere dem fra at fungere på afstand. Med flyindstilling ved vi således ikke, hvilke nye AI-funktioner, der er på mobilen – AI ventes at blive det helt store i Pixel 3 XL.

Ingen info om pris

Der er intet omkring prisen eller hvornår telefonen kommer til salg og der er heller ingen detaljer om nye software-funktioner, der gør telefonen bedre.

Se også: Nyheder om Google Pixel 3 XL