Rygte: Android 6.1 får understøttelse af splitscreen

To apps, der deler skærmen, altså splitscreen, kan blive implementeret i Android 6.1.

Rygte: Android 6.1 får understøttelse af splitscreen

Om det i første omgang kun bliver på Nexus-mobiler, hælder vi mest til.Nogle udviklere fandt funktioner til at køre to apps samtidig på skærmen i Android 6.0, altså spiltscreen, da den version af Android befandt sig i udviklingsstadiet.

Funktionen kom derimod aldrig med i den endelige version af styresystemet, og mange har spurgt, hvad der blev af den.

 

Splitscreen i Android 6.1

Ifølge et nyt rygte lader det til, at funktionen skulle have lidt mere tid til at blive udviklet, og at den kommer med i Android 6.1, der ifølge kilden skal lanceres til juni.

Den sene dato får os dog til at gætte på, at det stort set kun vil være Nexus-enheder, der når at få opdateringen, inden det er tid til at se på Android 7, der burde komme en gang til næste efterår.

Hvorvidt funktionen kun kommer til tablets, eller om der er en grænse i opløsning, størrelse eller ydeevne hos enhederne, må vi vente at se.

Se også: Her er de bedste priser for Nexus mobiler

Splitscreen hos Samsung

Værd at nævne er, at visse modeller af Samsungs mobiler (mest Note-serien) og tablets i et par år har haft funktioner til at køre to apps på skærmen (billedet til artiklen viser funktionen på den nu tre år gamle Galaxy Note 2).

Kilde