Supertest: De bedste webbrowsere til Android

Vi har testet to håndfulde webbrowsere for at finde en bedre surf-oplevelse med vores Android-mobil.

Supertest: De bedste webbrowsere til Android

Webbrowseren i Android er formodentlig den bedste standard-webbrowser i noget mobilsystem, men det betyder ikke, at den ikke kunne være bedre. Man kan få websiderne både på en oversigt og zoomet ind, og det er let at zoome ved at knibe med fingrene eller dobbeltklikke på skærmen. Zoomet ind deles linjerne flot efter skærmens størrelse, så man kan læse tekst uden at skulle scrolle sidelæns.

Det er næsten et must for en acceptabel surf-oplevelse og noget, som de fleste andre systemer mangler.

På den anden side – når man er inde på en webside, klikker for at zoome og læse, klikker på et link og klikker igen for at læse, begynder man til sidst at undre sig over, hvorfor man hele tiden skal zoome. Hvorfor kan man ikke vælge at have zoomet ind som standard og klikke for at zoome ud i stedet?

Egentlig er det svært at generalisere om standard-webbrowseren i Android. Sony Ericsson, HTC og Samsung har alle modificeret den, så surfingen er forskellig fra model til model, og desuden er der forskel på webbrowseren alt efter Android-version. For eksempel kan man justere tekststørrelsen i webbrowseren.

Generelt er håndteringen af åbne vinduer alligevel lidt omstændelig i webbrowseren. Man skal gå ind i menuerne og vælge menualternativ for at skifte imellem åbne vinduer. Et system med faner havde været bedre, noget mange af alternativerne benytter. På plussiden er, at skærmen udnyttes godt, uden forstyrrende menu- eller statuslinjer, der blokerer, når man bare vil kigge på nettet.

Standard-webbrowseren er generelt godt til at vise sider korrekt, selv om det sker, at websider loades forkert. På www.acidtests.org finder man er række tests, der viser, hvor god en webbrowser er til at følge HTML-standarden. Android-browseren klarer første test fint, anden dårligt og får 93/100 i point i den tredje test. Der er plads til forbedring.

Fra og med version 2.2 af Android understøtter webbrowseren Flash (og har du ældre versioner af systemet, får du ikke Flash, lige meget hvilken webbrowser du vælger). Det er på godt og ondt. I mange tilfælde betyder Flash-understøttelsen bare, at en masse dumme annoncer på websiden, der ikke blev vist før, nu gør webbrowseren – der ellers er ret hurtig – langsommere.

At mobilen ikke helt er klar til Flash, mærker man, hvis man for eksempel forsøger at se på en indlagt YouTube-film. Det bliver ikke godt. Det er da fint, at Flash er der, men det ville være rart let at kunne slå det fra, hvis webbrowseren bliver langsom. Den mulighed findes ikke.
Når vi nu har en opfattelse af, hvad vi vil have ud af webbrowseren, kan vi se nærmere på alternativerne.