top 100 bedste restaurant cafe spisested danmark

App lister de 100 bedst anmeldte restauranter og cafeer i Danmark

Den nye app Eatie har indsamlet over 2,3 millioner gæsteanmeldelser fra både Google, Tripadvisor og Facebook for på den måde at udregne top 100 for de bedst anmeldte danske spisesteder, caféer og restauranter.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

 

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

De 100 bedste restauranter ifølge Google, Tripadvisor og Facebook

De 2,3 millioner indhentede anmeldelser dækker over 6.000 restauranter og spisesteder i Danmark og de enkelte vurderinger er så udregnet til en sammenlignelig score på tværs af deres gæsteanmeldelser fra Google, Tripadvisor og Facebook.

“Vi er en flok mad- og technørder, der ønsker at gøre det nemt og hurtigt at finde frem til gode spisesteder i nærheden og booke bord. Vi indsamler data, som allerede findes på nettet, og derfor er der ikke tale om en manuel vurderingsproces, men et samlet overblik over allerede eksisterende data,” siger Morten Lie Jørgensen, direktør i Eatie.

Se også: Find de bedste smartphones

 

Restauranternes IMDb

Tanken med Eatie er, forklarer Morten Lie Jørgensen, at den skal være en slags restauranternes IMDB, der rater film baseret på brugeranmeldelser. Når nye anmeldelser og vurderinger bliver offentliggjort på de forskellige anmeldelsessider, justeres scoren i Eatie og toplisten udvikler sig løbende.

“Eatie adskiller sig på flere måder fra mange andre restaurant-portaler og apps. Vi skaber både et samlet overblik over de danske spisesteder og deres anmeldelser, og så gør vi det muligt at lave sine egne Eatie-lister over sine favoritspisesteder, eller steder man gerne vil besøge. Man kan dele listerne med sine venner og inspirere hinanden til, hvilke spisesteder man skal prøve,” fortæller Morten Lie Jørgensen.

Tanken med Eatie er også, at man på top 100 kan få øje på de spisesteder, som ikke altid er i mediernes søgelys, men som i høj grad er gæsternes favoritter.

 

Mindst 100 anmeldelser

For at være med på Top 100 listen skal man have over 100 anmeldelser – på den måde vil Eatie sikre, at der er en vis mængde data til stede som danner grundlag for at antage, at scoren er repræsentativ for det pågældende spisested.

Du kan se den opdaterede liste over top 100 bedste restauranter her.

Se også: Guide til nye apps