Alcatel gør Google Android For Works til standard funktioner i alle kommende Android-enheder

Alcatel vil nu gøre Mobile Device Management (MDM) til standard-funktion, når Google Android For Works følger med som standard på alle selskabets mobiltelefoner.

Alcatel gør Google Android For Works til standard funktioner i alle kommende Android-enheder

Hidtil har det været relativt dyre smartphones og tablets, som virksomheder måtte købe ind, hvis de ville benytte sig af Mobile Device Management (MDM).

 

Det ønsker Alcatel nu at ændre på ved at tilbyde Google Android For Works (AFW) i samtlige af selskabets Android-mobiler og -tablets, der bliver lanceret i fremtiden. Det oplyser Alcatels danske landeansvarlige Søren Kragh.

Se også: Billig erhvervtelefoni

Mobile Device Management er normalt dyrt

“Tidligere har det været en ret bekostelig affære, når medarbejdere skulle benytte sig af den sikkerhed, og den arbejdsfrihed diverse MDM-systemer tilbyder. Men det ændrer vi nu på og fra i dag kan virksomheder og offentlige organer opnå effekterne af Mobile Device Management, på smartphones fra Alcatel i et spænd fra cirka 400 kroner og op til cirka 2.500 kroner”, forklarer Søren Kragh.

Han kalder det for en “demokratisering, som vi nu ser begyndelsen af” og han vurderer, at det vil kunne spare virksomheder og det offentlige for rigtig mange penge, samtidig med, at det vil give mange flere mulighed for at drage fuldt nytte af MDM-løsninger.

Se også: Billig mobilabonnement til firmaer med meget rejseaktivitet

Mobile Device Management skal lette arbejdsgangen

Mobile Device Management er i dag blevet et essentielt værktøj for virksomheder, der ønsker, at deres medarbejdere kan arbejde gnidningsfrit på arbejdspladsen og i skyen.

Nogle af kravene til Mobile Device Management er, at man kan få adgang til data på tværs af enheder og i skyen, at virksomhederne har fuld kontrol over enhederne og sikkerheden samt at enhederne kan slettes via remote control, hvis det skulle blive aktuelt.

Se også: Nyheder om Android