Amazons Alexa giver brætspil en ny, kæk dimension

Det nye brætspil When in Rome får en ekstra dimension med integration af Amazon Alexa.

Amazons Alexa giver brætspil en ny, kæk dimension

Det kan være en idé at invitere Amazon Alexa med næste gang familien skal spille spil. Sensible Objects, der producerer spil, har nemlig lanceret et nyt spil, When in Rome, og har som de første inkorporeret Alexa.

When in Rome – spil med Amazon Alexa

Du skal bruge en Amazon Echo-enhed, og via den lærer Alexa dig reglerne, holder styr på scoren og guider dig gennem spillet.  Spillepladen er et verdenskort, hvor hver spiller sætter deres brik på en hjemby.

Derefter rejser man rundt til forskellige storbyer på kortet, og Alexa giver dig spørgsmål om byen vejr, kultur, mad, traditioner og så videre. Svarer du rigtigt, får du point, og den med flest point vinder. Der er også en ekstra dimension i form af action kort, som man kan bruge til at sabotere for hinanden.

Se også: Priser på højtalere

 

Trash talk

En af de sjovere action kort handler om at “trash talke” hinanden. Hvis du læser sætningen på kortet højt for Alexa, fornærmer hun de andre spillere på en humoristisk måde. Dette er som sagt det første spil af sin slags, men ikke det sidste.

Sensible Objects har en hel serie af lignende spil på vej i en serie, de kalder Voice Originals. Spillet kommer på markedet til sommer og får en pris på 30 dollars. At have Alexa med som sidekick koster selvfølgelig ikke noget. Sensible Objects har sat aldersanbefalingen til 5-99 år, men man skal trods alt have lidt styr på almenviden om verdens byer og lande. Spillet bliver formentlig ikke tilgængeligt i Danmark, men det viser, at der er mange muligheder med stemmestyrede enheder.

Se også:  Nyheder om spil