App test: Smartere tastatur til Android
SlideIT Keyboard (App test: tastatur til Android)
Swype revolutionerede måden at skrive beskeder fra mobilen på, og mange andre løsninger har siden taget lignende teknikker til sig. Et af disse er SlideIT Keyboard, og der er uden tvivl tale om et af de bedste alternativer til standardtastaturet i Android.
Med SlideIT får man kun mulighed for at benytte det fulde tastatur, men til gengæld kan man altså bevæge fingeren over tastaturet for at skrive.
Hvis man for eksempel gerne vil skrive ”Hej”, skal man altså blot starte på ”H”, dernæst trække fingeren hen til ”E” og endelig afslutte på ”J”.
Ordbogen finder dernæst frem til det ord, man forsøger at indtaste.
Og netop ordbogen er noget af det mest imponerende ved SlideIT – den fungerer bare. Man er nødt til at installere en dansk ordbog fra Android Market, men når det er gjort, er det bare at skrive løs.
Ordbogen kender til rigtig mange danske ord og er generelt meget god til at håndtere stavefejl. Det gør altså, at man kan skrive rigtig hurtigt.
Standardtemaet er efter min mening ikke blandt de pæneste, der findes, men heldigvis kan man installere flere temaer, som passer bedre til Android-systemet.
Virker på:Mobiler og tablets
Dansk ordbog: Ja, kan hentes
Pris: Gratis/34 kroner
Karakter: 9/10
Det næste i sagen
Emnet kunne ikke ligge dødt alt for længe. Redaktionen valgte at gå videre med sagen. 19/4/2012 gik vi et spadestik dybere og bragte en ny vinkel på DLNA: Stream uden Airplay – Du finder den her. Meget er sket siden. Du kan klikke her for aktuelle nyheder om temaet..