Apps nu større end det mobile net
Der skete et brud på en trend i USA i maj, hvor mobile apps for første gang stod for en større andel af det digitale indholdsforbrug end det mobile net, ifølge analysefirmaet Comscore.
Mobile platforme, det vil sige smartphones og tablets, stod for 60 procent af al tid spenderet på digitale medier. Sidste år var det tal 50 procent. Det var der, mobile platforme for første gang blev større end platforme på faste net i forhold til brug af digitalt indhold.
Comscore har gransket de indholdskategorier, inden for hvilke brugerne tilbringer mindst 10 milliarder minutter af deres digitale tid. Digital radio og fotografering er de to kategorier, hvor skiftet fra det mobile net til apps er tydeligst.
To eksempler er Instagram og Flickr, der har 96 procent af deres trafik via mobile apps. Kortkategorien, med blandt andet Google Maps og Apple Maps, og beskedkategorien, med Facebook Messenger, Whatsapp og Viber, viser også en stor andel af trafikken via mobile apps med cirka 90 procent.
Andelen af mobil apptrafik i den sociale netværkskategori ligger på cirka 70 procent.
Billig mobilabonnement? Se bedste priser.
Der er dog indholdssider, der går mod trenden, og stadig har hoveddelen af deres trafik via det mobile net.
Et eksempel er Wikipedia, dette selvom siden faktisk har en app, Wikimedia Mobile. En grund til, at kun 12 procent af Wikimedias mobile trafik kommer fra appen, er ifølge Comscore, at man oftest ikke søger information på Wikipedia, men søger via en almen søgemaskine, der anbefaler links til Wikipedia.
Det samme gør sig gældende for andre sider, der får hoveddelen af deres trafik via søgemaskiner eller sociale netværk. Med andre ord kan en mobil webside stadig være den rigtige strategi for trafik, selvom trenden går mod mobile apps, i de tilfælde hvor trafikken kommer fra andre sider.