Apptest: Adobe Photoshop Mix
Adobe Photoshop Mix regner med, at du ikke sætter dig ned med appen og ligefrem ved, hvordan den fungerer. I stedet lærer den dig på ingen tid, hvordan den fungerer.
Det første, du bliver mødt af, er et girafhoved og en tekst, der forklarer, hvordan du markerer den, derefter er det bare at sætte fingeren på og markerer den flade, du vil klippe ud. Det er nærmest genialt og fører dig direkte ind i, hvordan appen fungerer.
Yderligere et par lignende gennemgange følger, og det tager bare et par minutter at komme i gang.
Se også: De bedste kameramobiler lige nu
Svært at skabe overblik
Inde i selve menuen støder jeg dog på noget, der senere kan blive et problem. Allerede efter at jeg har importeret nogle billeder, taget nogle direkte fra appen og lavet nogle eksempler, går min formodning i opfyldelse. Det er ret svært at organisere sit arbejde i appen. Der er ingen metode til at organisere arbejdsmaterialet andet end at skifte navn på dine filer.
I Photoshop Mix bygger meget af arbejdet på, at du arbejder i forskellige lag, noget der ellers er ret usædvanligt i mobil billedredigering. Lag gør, at du kan lægge ting foran eller bag hinanden, og desuden kan du arbejde inden for separate lag for at slippe for at være bange for at komme til at fjerne ting uden for det område, du vil redigere.
Det er dog synd, at vi er begrænset til kun to lag, for det tvinger dig til at arbejde i trin. Den eneste måde, hvorpå du kan komme uden om problemet, er ved at kombinere to lag, så du på den måde får et nyt lag ledigt.
Med det sagt, er det også det største problem ved appen. Du kan redigere de forskellige lag uafhængigt af hinanden, og såvel eksponering, kontrast, skarphed som mætning kan mindskes ved at stryge til venstre og øges ved at stryge til højre.
Se også: 3 billige mobiltelefoner med godt kamera
Største styrke ved Adobe Photoshop Mix
Appens største styrke ligger i kombinationen af lag og ”smart markering”. Bare marker, hvad du vil fjerne eller beholde på et billede, så mærker værktøjet, hvad du vil markere og tilpasser markeringen automatisk.
Især hvis du tager billeder af enkeltobjekter mod kontrastrige baggrunde, er det smertefrit at klippe objektet ud og bruge det. Derefter er det nemlig bare at klistre det ind og kombinere lag efter lag, til du når det resultat, du vil have.
Photoshop Mix er trods dens mange mangler en app, der overvinder dem med sine endnu flere fordele. Smart markering, udklipning og velfungerende justeringsværktøj samt integrering med Creative Cloud fungerer udmærket. Dem, der har et abonnement til Creative Cloud kan også uploade deres arbejde til skyen og finde dem igen fra andre apps, Photoshop CC inkluderet.
Forskellene i forhold til andre gratis apps, som for eksempel Snapseed, er meget tydeligt. Begge apps har sine fordele. Snapseed tilbyder betydeligt flere værktøjer end Photoshop Mix, men samtidig er værktøjerne, der er unikke for Photoshop Mix, så gode, at de uden større problemer kompenserer for det.
At markere og klippe, for ikke at tale om redigering i lag, er værktøjer, man ikke finder i særligt mange apps, frem for alt ikke så velfungerende, som de er her.
Læs også: Flere test af apps
Adobe Photoshop Mix
Styresystem: Android, iOS
Pris (Android): Gratis
Pris (iOS): Gratis
Karakter: 8/10