Betal med Mobile Pay i Bilka
Forleden var det Rema 1000, der kunne annoncere, at man inden sommerferien skulle kunne betale med Mobile Pay i alle deres butikker over hele landet og nu kommer turen så til Bilka.
Fra på torsdag behøver man nemlig ikke at hive sit oldnordiske dankort frem af pungen for at betale ved kasse 1 i Bilka, det kan man gøre med Mobile Pay i Bilkas 18 butikker.
Siden 11. marts i år har man testet Mobile Pay i Føtex i Storcenter Nord i Aarhus og den løsning, man testede her, er også den der bliver brugt i Bilka.
Se også: Se billige priser på de bedste mobiltelefoner
Alle butikker i Dansk Supermarked snart med
Dansk Supermarked, der består af kæderne Føtex, Bilka, Netto og Salling forventer at alle butikker i alle kæder er klar med Mobile Pay i løbet af kort tid.