Business apps man bare skal have

Din mobil eller tablet kan blive en perfekt makker på en travl arbejdsdag, hvor effektivitet, opkobling og tilgængelighed er vigtige parametre for din chef. Vi kommer her med et bud på nogle af de apps, vi tror vil glæde både dig og bossen!

Business apps man bare skal have

Business apps – Paper
Paper kan umiddelbart lyde som en avis- eller nyheds-app, men det er det ikke. Folkene bag forklarer selv, at ’Paper er hvor ideer begynder’.

Appen er lavet med henblik på at blive brugt på farten og virker rigtig god til at få de impulsive ideer ned I en fart, hvad enten det er tegninger, diagrammer, illustrationer, noter eller lignende.

Appen er gratis og man kan købe sig til flere værktøjer, hvis man har behov for det.

Laver man en fejl, kan man fortryde ved at bruge to fingre.

Man kan efterfølgende sende ideer til Tumblr, sende dem som mail eller deler med Facebook og Twitter.

Pris: Gratis til iOS

Paper til iOS.

 

Business apps – HideMyAss PRO VPN

HideMyAss PRO VPN giver adgang til en række af de største VPN-netværk. Med denne app får du samtidig høj sikkerhed, i hvert fald ifølge folkene bag appen selv.

Appen skulle beskytte mod hackere, der prøver at stjæle ens identitet eller ”bare” prøver at invadere ens private gemakker.

Og hvad er det så lige, man skal med et VPN-netværk? Jo, VPN står for Virtual Private Network og i modsætning til åbne og offentlige netværk, så er sikkerheden langt højere, når du tilgår personlige data. Mange har nok hørt om, hvordan folk har koblet sig til et netværk i lufthavnen eller cafeen i udlandet for senere at opdage, at skumle personager har kigget med. Det sker ikke med et VPN.

Det er dog ikke helt gratis, man skal betale for 1 måned, 6 eller 12 måneder. Det inkluderer så også support via live chat, e-mail eller mobil.

Pris: Gratis til iOS, in-app-køb

HideMyAss PRO VPN til iOS.

HideMyAss PRO VPN til Android

 

Business apps – Keeper Password
Keeper Password er, som navnet klart antyder, en app der håndterer og passer godt på ens kodeord.

Hvis du er som folk er flest, så har du enten den samme kode til alt – hvilket er dumt men let for dig at huske – eller et hav af forskellige koder – hvilket er smart sikkerhedsmæssigt, men drønbesværligt at huske. For hvad er det nu for en kode, man bruger til hvad.

Med Keeper Password kan du notere alle de kodeord ned og så få sikker adgang til dem efterfølgende. Man kan synkronisere computer, tablet og mobil.

Folkene bag lover, at Keeper Password har kryptering, så selv militæret vil være tilfreds. Appen er gratis at hente ned, men koster 65 kroner om året i abonnement.

Pris: Gratis til iOS, in-app-køb

Keeper Password til iOS

Keeper til Android

Business apps – Google Analytics
Google Analytics er altid rar at have adgang til på farten.

Med det værktøj kan du lynhurtig få overblik over, hvor mange besøgende dit website har, hvor ofte de besøger en, om de gør det via computeren eller mobilen. Du kan også se i realtid, hvor mange der er inde på dit site lige nu, hvor dine besøgende kommer fra plus meget andet.

Pris: Gratis til iOS og Android

Google Analytics til iOS

Google Analytics til Android

Redaktionen har mere til sagen

Der blev stadig hvisket i krogene. Steen Jørgensen gik et skridt videre. 16/6/2014 vinklede vi sagen videre med artiklen Guide: Skift mobil uden at miste nogetKlik her for at læse den påfølgende artikel.. Tjek også seneste nyt om temaet ved at trykke her..