Call of Duty Mobile

Call of Duty: Mobile følger med i Samsung Galaxy Note 10

Senere på året kommer Call of Duty: Mobile på markedet og det bliver for første gang muligt at spille det klassiske skydespil på mobile enheder med Android eller iOS, og det endda gratis. Kan man slet ikke vente, er det en Galaxy Note 10 fra Samsung, man skal kaste sig over.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

 

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Call of Duty: Mobile følger med fra start på Galaxy Note 10

I hvert fald ifølge SamMobile. De oplyser, at spillet vil være installeret på Note 10 fra start, når den kommer på hylderne den 23. august. Dermed får alle, der køber en af Samsungs nye flagskibstelefoner, adgang til spillet før alle andre.

Der er endnu ikke sat en lanceringsdato for spillet, men det er i gang med at blive betatestet på udvalgte steder. At spillet skal være med i Note 10 fra start, er en del af Samsungs strategi for at give Note-serien et gaming-image, præcis som Play Galaxy Link-funktionen i Note 10-modellerne er det.

Med den funktion kan man bruge sin PC til at køre spil på telefonen. Microsoft og Samsung har desuden udvidet sit samarbejde, og man forventer en pendant til xCloud, der i så fald vil være at finde i Samsungs telefonen først.

Se også: Pris på Samsung Galaxy Note 10

 

Går efter PUGB Mobile

Call of Duty: Mobile er et selvstændigt og gratis spil med karakterer, modes og våben fra de mest populære spil i serien som Black Ops og Modern Warfare. Med er også et battle royale-komponent, der dog ikke er den samme som Blackout-moden fra Black Ops 4.

Der kommer til at være seks klasser at vælge imellem i battle royale og 100 spillerede per kort, samt mulighed for at genoplive holdmedlemmer, der derefter hopper ud fra fly. Activision går helt klart efter PUGB Mobile med denne version, præcis som de gik efter Playernknowns Battlegrounds, da Blackout kom sidste år.

Se også: Første test af Samsung Galaxy Note 10

 

Call of Duty: Modern Warfare på vej til Xbox, PS4 og PC

Call of Duty: Mobile er ikke det eneste spil i serien i år. Call of Duty: Modern Warfare er et semi-reboot af sub-serien med karakterer fra tidligere som Captain Price og en helt ny historie med temaer som nutidige geopolitiske spørgsmål og teknologi.

Det skal komme 25. oktober til Xbox One, PlayStation 4 og PC.

Se også:  Nyheder om spil