Commodore 64 lanceres i retro-udgave som C64 – se pris

Den måske mest legendariske computer til dato må være Commodore 64 - nu relanceres den i retroudgave som C64 - se pris.

Det er jo sjovt, når gamle konsoller og spil fra barndommen igen bliver lanceret, og hidtil har Nintendo haft god succes med det, når de er kommet med NES og SNES Classic-konsollerne. Sony har også forsøgt sig, men ikke med samme succes.

 

Commodore 64 relanceres som C64

Nu er det imidlertid godt nyt til alle os, der har rosenrøde minder om Commodore 64, for til december relanceres den som C64 af Koch Media og Retro Games. Der bliver ganske vist ikke tale om en tro kopi af den gamle Commodore 64, men derimod en slags opgraderet version med nye funktioner.

Designet bliver dog noget, vi genkender med et komplet tastatur. Som noget nyt, meget forståeligt, understøtter konsollen tilkoblet skærm via HDMI. Billedkvaliteten skulle være maksimal 720p. Der kommer til at være en hel bunke spil installeret på forhånd, blandt andet California Games, Boulder Dash, Paradroid, Hover Bovver, Idris Alpha, Gridrunner og Attack of the Mutant Camels.

Se også: Find bedste pris på gamer headset

 

Pris på 800 kroner på C64

Desværre må man hoste op med en hel del penge for at få fingrene i en C64. Prisen kommer til at ligge omkring 800 kroner, og den bliver altså dyrere end den C64 Mini, der kom for et par år siden.

Man må simpelthen overveje, om man vil betale for nostalgi – hvis det er med båndoptagerlyde og båndoptager grafik, når spillet forhåbentlig skal bruge nogle minutter på at loade, så er vi er på!

Alene videoen for den kommende C64 er gåsehudsfremkaldende og sikke minder der bliver vækket til live med denne mit livs største kærlighed – ja, beklager kæreste og unger – familiære hensyn må vige for sandheden…

Se også: Nyheder om gaming