COVID-19 har fået gamere til at købe for rekordbeløb
Gamere findes der mange af verden over, men ting som job og vores sociale liv gør, at der ikke altid er mulighed for at spille helt så meget, som man måske har lyst til. Det kan en pandemi ændre på, for mange har været i lockdown og hjemme fra arbejde og pludselig haft masser af tid til at spille.
COVID-19 får gamere til at bruge rekord mange penge
Ifølge de seneste tal fra research virskomheden NPD (National Purchase Diary Panel) har gamere i USA ikke blot spillet, de har også brugt massevis af penge, mere end det seneste årti.
Ser man på tallene, blev der i juni brugt 1,2 milliarder dollars på køb af hardware, software, tilbehør og kort. Så mange penge er der ikke blevet brugt på gaming-køb i en juni-måned siden 2009, hvor der blev shoppet for 1,3 milliarder dollars.
Det har formentlig med pandemien at gøre. Folk sidder derhjemme uden sine sædvanlige rutiner og må finde på andre ting at lave. Vi har set andre tegn på dette, for eksempel da Nintendo tidligere på året kunne melde om udsolgt af Switch-konsoller, fordi efterspørgslen var steget.
Se også: Pris på Playstation 5
PlayStation 5 og Xbox Series X kan give nyt boost
Senere på året forventes både Sony og Microsoft at komme med næste generation af spilkonsoller – PlayStation 5 og Xbox Series X. Derfor havde vi forventet, at gamers ville bruge færre penge på spil resten af året og i stedet vente på de nye konsoller, men sådan ser det altså ikke ud til at blive.
Formentlig vil lanceringen af både PlayStation 5 og Xbox Series X være med til at sætte ny omsætningsrekord i USA på gaming-udstyr.
Se også: Nyheder om gaming
JUNE 2020 US NPD THREAD – June 2020 tracked spending across Video Game hardware, software, accessories and game cards totaled $1.2 billion, gaining 26% when compared to a year ago. This is the highest tracked spend for a June month since $1.3 billion was reached in June 2009. pic.twitter.com/VliGtYt4sc
— Mat Piscatella (@MatPiscatella) July 17, 2020