cyberpunk 2077

Cyberpunk 2077 kræver mindst 80 GB at installere

Hvis du er en af dem, der venter på Cyberpunk 2077, så kan du godt gå i gang med at gøre plads i konsollen til spillet. Det ser nemlig ud til, at der kræves mindst 80 GB for at installere spillet. På PlayStation Store-siden kan man se den størrelse nævnt på spillets side.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

 

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Cyberpunk 2077 fylder over 80 GB

Der er dog mulighed for, at det tal i sidste ende bliver endnu større. Redditbrugeren PhoOhThree fortæller nemlig, at der ifølge en udvikler, der arbejder med spillet, stadig bliver føjet ting til spillet. Stemmer det, betyder det, at Cyberpunk 2077s installering bliver større end 80 GB. Det er helt vildt.

Blandt andet slår det The Witcher 3, der var på 51 GB. Vi når dog ikke helt op på Red Dead Redemption 2, der lå på 205 GB eller Call of Duty: Black Ops 3 på 101 GB. Ikke endnu i hvert fald. Arbejder CD Projekt Red, der er selskabet bag, stadig på spillet, ved man jo ikke, hvor det havner størrelsesmæssigt.

Se også: Bedste mobiltelefoner til spil

 

Kommer i løbet af 2019

Hvad enten, der bliver tale om 80 eller 100 eller 120 GB, så er der ingen tvivl om, at det er tid til at rydde plads i sin PS4, Xbox One eller PC, hvor man vil have plads til Cyberpunk 2077. Man har dog frem til slutningen af 2019 til at få det gjort.

Der er desuden planer om en række udvidelser til Cyberpunk 2077, på samme måde som vi så til The Witcher 3, så når installeringen af basisspillet er gjort, skal der stadig være plads til udvidelserne. Til gengæld regner vi med, at spillet skal få os gennem vinteren.

Se også: Nyheder om Cyberpunk 2077