Danske musikere raser efter YouTube vil fjerne dansk musik
I går aftes blev der smidt noget af en bombe på den danske musikscene, da KODA oplyste, at Google vil fjerne al dansk musik fra YouTube. Det sker efter at forhandlinger mellem de to partere om YouTubes betaling for brug af dansk musik på YouTube, gik i stå. Google ønsker, at betalinger til danske musikere skal reduceres med 70 procent, noget KODA ikke vil acceptere.
I følge KODA forsøger Google med deres træk at lægge et “ekstremt pres” på KODA og danske musikere. Selv for Google er det et lavt træk, lyder det fra KODA og understreger, at Google med dette træk viser deres totale dominans i markedet.
Danske musikere raser over Google – ikke lige frem ‘do no evil’
Også danske musikere er stærkt utilfredse med Googles tiltag. Malte Ebert kalder det tarveligt over for eb.dk, når en gigantisk koncern, der tjener så mange penge, laver sådan et træk. “Det er forretning det hele, og for dem er det milliarder, man snakker, men det er jo også penge for os, der skal leve af det. Jeg synes, det er usympatisk”.
Kristian Leth, der er frontfigur i band The William Blakes, skriver på Twitter, at det er et afsindigt lavt move af ‘don’t be evil’-gruppen. “Alt sammen fordi KODA holder fast i at vi skal have nogenlunde ok forhold som komponister”.
Se også: Telefoni med musikstreaming
Hårdt år at lukke ned i
Der er også en Twitter-profil, der kalder det et hårdt træk at lukke danske musikere ude af YouTube, særligt i et år, hvor musikere ikke har kunnet tjene penge på koncerter på grund af COVID-19 og den lockdown pandemien har ført med sig. Det er ikke lige frem ‘do no evil’, som ellers har været Googles slagord gennemårene, påpeges det.
Se også: Nyheder om musikstreaming