De bedste apps 2015 – se vores liste

Der er vanen tro kommet utrolig mange apps her i 2015 - vi har sorteret fra og fundet frem til de apps, som vi synes har været de bedste her i 2015.

De bedste apps 2015 – se vores liste

Som det hører sig til, har vi her ved slutningen af året taget et tilbageblik på de bedste apps i 2015 til din mobil og tablet.

Herunder følger en top 10 over, hvad vi på redaktionen har fundet som de bedste apps på vores telefoner i 2015. Listen gælder ikke nødvendigvis apps, der er kommet i 2015, men også ældre apps, der har fået større opdateringer eller som bare er så gode, at vi ikke kan komme uden om dem.

Skulle du selv have et bud på den bedste app i 2015, er du velkommen til at byde ind med dine egne forslag i kommentarfeltet under artiklen.

Listen over de bedste apps 2015 er ikke i prioriteret rækkefølge, da de enkelte apps er i meget forskellige genrer.

Se også: De bedste mobiltelefoner 2015

 

De bedste apps 2015

 

7 minute workout

Hvis man ikke lige kan finde tiden til at smutte i fitness centeret i hverdagen, eller komme afsted på en løbetur, så kan 7 minute workout måske være vejen til at få lidt mere motion.

Appen fås fra forskellige udbydere på de enkelte platforme, men bygger på samme koncept – få 7 minutters øvelser hver dag.

7 Minute Workout til Android

7 Minute Wrkout til iOS

7 Minute Workout til Windows Phone/ Windows 10

 

HERE maps

Blandt de bedste apps i 2015 finder vi også Nokias bud på en navigations-løsning – HERE maps. Oprindeligt udviklet til Windows Phone, findes den nu også til både Android og iOS og den har høstet mange roser, selv i vores egen anmeldelse af Here.

Største fordel ved HERE maps er dens mulighed for gratis at downloade kort til store områder og samtidig navigere offline – en kæmpe fordel, når man er på ferie.

Here til Android

Here til iOS

Here Maps til Windows Phone / Windows 10

Pocket

Kender du det med at støde på en artikel, sjov film med en kat eller bare en spændende hjemmeside, og ikke have tid til at kigge nærmere på det nu? Så er det her Pocket kommer ind i billedet.

Pocket er en app til nemt at gemme links til senere brug – og den virker på tværs af telefoner og computere. Dette er med til at gøre den en af de bedste apps i 2015.

Pocket til Android

Pocket til iOS

 

Periscope / Meerkat

Periscope vandt stort frem i 2015 sammen med dens konkurrent Meerkat. Begge apps fokusere på at streame video live fra din telefon og til offentligheden. Seerne kan så kommentere live på videoen.

Begge apps bruger Twitters video-infrastruktur til at streame videoen, men Periscope er primært eget af Twitter nu, hvorfor den også virker til at vinde den største brugerbase. Appen er ikke for alle, men dem vi kender, der bruger den, har den som en af deres bedste apps i 2015.

Periscope til Android

Periscope til iOS

Periscope til Windows Phone / Windows 10

Meerkat til Android

Meerkat til iOS

Meerkat til Windows Phone / Windows 10

 

Uber

Appen, der har fået mest omtale i 2015, er nok Uber – på godt og ondt. App’en baserer (iflg. Uber selv) sig på et ride-sharing koncept hvor brugerne kan tjene lidt ekstra til turen ved at tage andre med.

Kritikere mener dog at det er pirattaxa-kørsel da bilen bestilles direkte fra A til B og afregnes derefter. Uanset politiske holdning, er Uber en fremragende app, der virker rigtig godt og simpelt til det den skal, og derfor er den også blandt de bedste apps i 2015.

Uber til Android

Uber til iOS

Uber til Windows Phone / Windows 10