De bedste GPS app (2015)
Garmin Streetpilot
Selvom Garmin Streetpilot er dyrest i testen, har den kun de mest grundlæggende funktioner. Trafikinformation, 3D-kort og fartkameraer koster og det lander hurtigt samlet på 700-800 kroner.
Appen er kun til bilkørsel og ruteberegning handler enten om korteste eller hurtigste vej. Der er ingen indstillinger til cykel eller til fods.
Brugerfladen er simpel med store og tydelige ikoner og rutvejledningen fungerer godt. Til offline-brug fungerer den godt og man kan vælge bare at have kort til enkelte lande i stedet for at vælge for eksempel hele Europa.
Interessepunkter leveres af Here, Eniro og Foursqaure.
Plus: Klassisk brugerflade.
Minus: Dyr.
Google Maps
Google Maps til iOS og Android er i dag stort set identisk og giver en rigtig stabil oplevelse på begge platforme. Google Maps fungerer fortrinligt til navigation i Danmark og er godt koblet op til kontakter i telefonen og håndterer gemte steder og søgehistorik rigtig godt og praktisk. Der er også interessepunkter og trafikinformation med.
Til offline-brug i andre lande, hvor man ikke ønsker at betale for den løbende data, som Google Maps kræver, når man navigerer, fungerer ikke godt. Man kan kun hente kort ned til bestemte områder, for eksempel Oslo og et område kan maksimalt være 50 x 50 kilometer. Man kan godt gemme flere områder, men en tur fra Danmark til Italien vil være meget bøvlet at gemme kort til. Desuden kan man endnu ikke få rutevejledning i offline-tilstand.
Det er muligt at navigere i bil, til fods, på cykel eller med offentlig transport.
Plus: Gode søgefunktioner. Trafikinformation
Minus: Begrænsede offlinefunktioner og -muligheder.
På næste side kan du læse test af Here og Navigon.