Denne app kan spare dig for mange penge
’Dagens app – 100 procent gratis’ er navnet på en app, der kan spare dig for mange penge over tid.
Der findes rigtig mange fede apps, men mange koster penge. Man bliver måske ikke ruineret af at bruge 13 kroner på en app en gang i mellem, men over tid kan det løbe op i rigtig mange penge. Derfor bør du se nærmere på appen ’Dagens app – 100 procent gratis’.
Appen i sig selv er gratis og det den gør, er hver dag at tilbyde en app, der normalt koster penge, til 0 kroner. Tilbuddet på hver enkelt app gælder kun denne ene dag og næste dag kommer der så en ny app på tilbud. Man får altså tilbudt mange gratis apps over tid.
Gratis apps i alle genrer
Man skal ikke sætte næsen op efter den ene super app efter den anden, men ’Dagens app – 100 procent gratis’ er en rigtig god måde at prøve apps af, man normalt ville tøve over for på grund af prisen.
Der tilbydes gratis apps i mange forskellige genrer lige fra foto og radio til print og spil. Den største besparelse, vi har opnået, var med PrintHand, der normalt koster 69,80 kroner, som vi så blev tilbudt gratis. Ellers ligger besparelserne typisk på mellem 6-35 kroner.
Dagens app – 100 procent gratis kommer til Android.
Du kan se mere om ’Dagens app – 100 procent gratis’ i det nye webtv-program Onetake Mobil, som du kan se her. (spol frem til 4 minutter og 10 sekunder).
Stil spørgsmål og vind en fed præmie
Alle som stiller relevante spørgsmål i kommentarfeltet under artiklen med videoen deltager automatisk i lodtrækningen om en samlet præmie fra Sony bestående af én; Playstation 4, Sony Xperia Z3 Compact og Tablet Z3 Compact. Samlet værdi 9.000 kroner!
For at deltage i lodtrækningen kræver det kun, at du stiller et mobilrelevant spørgsmål i kommentarfeltet under artiklen.