Apple afslører: Derfor fjernes apps fra App Store
Apple, som normalt er lige så åbne om, hvad og hvordan tingene foregår bag kulisserne i firmaet som Nordkorea, har ganske usædvanligt åbnet lidt op for, hvordan firmaet opererer i hverdagen, nærmere bestemt med en liste over de mest almindelige grunde til, at apps nægtes adgang til App Store.
I øvrigt er det grunde, som udviklerne normalt ikke får noget at vide om, de får bare afvist deres app uden specifik grund.
Den mest almindelig årsag til, at apps ikke kan komme i Apples App Store er, at udviklerne ikke har forsynet Apple med tilstrækkelig information om appen.
Derefter følger grunde om at appen har fejl, har misledende indhold, navnet matcher ikke apps funktion med mere.
Se bedste pris på iPhone 5s
Eneste punkt, der stikker lidt ud, er, at 6 procent af de afviste apps ikke opfylder de høje krav, som Apple stiller omkring brugerflade.
Det er også værd at bemærke, at hele 42 procent af de afviste apps hører under kategorien ’Andre grunde’, uden at Apple nævner hvad de kan være.