Dragon Quest VIII – nytænkende styring

Dragon Quest VIII er et nogenlunde vellykket remake af et ti år gammelt spil med en vildt smart ekstrafunktion.

Dragon Quest VIII – nytænkende styring

Dragon Quest er sammen med Final Fantasy lidt af en rollespillenes urmoder. Den første del så dagens lys to år efter Final Fantasy, og frem indtil de to japanske giganter Square og Enix slog pjalterne sammen i 2003, var de, i hvert fald i Japan, de to spilserier, der havde bedst omdømme i genren.

Dragon Quest 8 kom oprindeligt til Playstation2 i Japan i 2004 og i engelsksprogede dele af verden i løbet af de to følgende år (i dag er serien helt oppe på del to med en 11. under udvikling) og fejrer således ti år i år.

For et ti år gammelt spil virker prisen på 129 (iOS) og 146 kroner (Android) måske lidt saftig, især fordi Final Fantasy-spillene koster betydeligt mindre (stadig vildt dyre, men alligevel). Men samtidig kan du nyde et klassisk japansk rollespil i 3D-miljøer (Final Fantasy-spillene til mobilen kører 2D i fugleperspektiv) og noget overraskende unikt for både mobilspil og rollespil i almenhed.

I stedet for at tage den gode gamle metode med telefonen liggende ned og styringen i venstre side, samt de øvrige knapper på højre side, satser Dragon Quest på mobilen på højkant, for at du kan styre med en hånd.

Billig mobil abonnement? Tjek priser her.

Det gør det meget let tilgængeligt at spille, især i offentlig transport, hvor du ofte må stå op og holde fast med den ene hånd. Dermed ikke sagt, at kontrollen er perfekt. Selve spillet bygger meget på kampe efter tur og et ellers ret roligt tempo, så der passer det perfekt. Styrekorset kombineret med, hvordan figuren bevæger sig, er derimod en meget træg oplevelse, der gerne måtte være lidt hurtigere.

På den anden side lader spillet til at have en hel del problemer med optimering, da det tager en evighed at loade på selv de hurtigste telefoner, og alligevel hakker det her og der. Trods det er opsætningen af kontrollen virkelig en velkommen forandring.

Ser man på historien, er den på mange måder det sædvanlige med, at du skal redde verden fra ondskab. Selvom historien ret hurtigt er dækket ind, kommer vi ikke udenom, at spillet begynder meget abrupt, og vi tænkte, om vi måske havde misset første kapitel.

Såvel figurer som historie er præcis lige så kliché, som de plejer at være i denne type spil, men de introduceres cirka lige så abrupt som den navnløse helt, og historien virker i begyndelsen som om, vi har misset et par timers spil, inden vi overhovedet er begyndt.

dragon quest

På den måde bliver det her, kombineret med prisen, mere et spil for allerede inkarnerede fans af enten serien eller japanske rollespil i almenhed, snarere end dem, der vil have noget, de kan sætte tænderne dybere i end Candy Crush. Selvom håndværket i det store hele er godt.

FAKTA
Navn: Dragon Quest VIII: Journey of the cursed King
Styresystem: Android, iOS
Pris (Android): 1446
Pris (iOS): 129
Karakter: 6/10

Hent Dragon Quest VIII til Android

Hent Dragon Quest VIII til iOS