Facebook har fixet batterislugende fejl på Messenger

Facebook Messenger har længe været en af de store batterislugere på mobilen - nu skulle fejlen være fixet. Oplever du problemer med, at Messenger sluger meget batteri, så se her, hvad du skal gøre.

Facebook har fixet batterislugende fejl på Messenger

Facebook Messenger har været en af de store batterislugere på Android-mobil, men nu skulle problemet være fixet, lyder det fra selskabet.

Flere brugere har beklaget sig over, hvordan deres mobil har mistet store mængder batteri på kort tid på grund af Messsenger og David Marcus, chef for messaging-tjenester hos Facebook, indrømmede fejlen forleden på Twitter, men siger nu, at fejlen altså er fixet.

Se også: Anmeldelse af smartphones

Derfor slugte Facebook Messenger meget batteri

Det er ikke nødvendigt at opdatere Messenger-appen, da problemet lå i Facebooks servere. Hvis du også oplever, at Messenger pludselig sluger overraskende meget strøm, så skal du ganske enkelt bare genstarte appen, lyder det.

Marscus anbefaler også, at hvis man stadig bruger beta-udgaven af Facebook Messenger-appen, at man så opdaterer til den rigtige version.

Se også: Mobil med bedste batteritid

Ingen kommentarer til selve Facebook-appen

Der har dog også været klager over, hvordan selve Facebook-appen sluger meget strøm, men de klager forholder David Marcus sig ikke til, så det står uklart, om Facebook kan gøre noget ved det.

Se også: Nyheder om Facebook