Facebooks nye fototjeneste scanner efter dine venner
Photo Magic er kommet ud på prøve hos Android-brugere i Australien, men snart skal også iPhone-folket blive en del af forsøgene, skriver Tech Crunch.
Funktionen benytter samme teknik til ansigtsgenkendelse som Facebooks tidligere foto-app Moments.
Se også: Mobilabonnementer til familier
Photo Magic scanner fotoalbummet for venner
Det, Photo Magic gør, er at scanne fotoalbummet – efter at du har givet appen tilladelse til det – efter billeder, hvor dine Facebook-venner er at finde.
Du kan derefter sende billederne til disse personer med et enkelt tryk på en knap. Er der flere personer på, kan du sende billederne i en gruppemeddelelse.
For brugere, der ikke vil have den sociale gigant til at genkende ens ansigt på billederne, er der mulighed for at slå funktionen fra i Facebook-appen.
Se også: Nyheder og test af apps