Fitbit Premium: Vil du betale for vejledning?

Fitbit Premium er en ny betalt abonnementstjeneste, der bruger dine data til vejledning og coaching for at hjælpe dig med at nå dine sundheds- og træningsmål.

Fitbit Premium: Vil du betale for vejledning?

Fitbit Premium er en ny betalt abonnementstjeneste i Fitbit-appen, der bruger dine unikke data til at levere en mere personlige oplevelse med vejledning og coaching for at hjælpe dig med at nå dine sundheds- og træningsmål.

Premium bruger indsigt fra mere end 10 års Fitbit-data såvel som akademisk og lægelig ekspertise, der hjælper dig med at bevæge dig mere, sove bedre og spise sundere med tilpassede programmer, avancerede søvnfunktioner, personlig indsigt, hundredvis af træningspas, nye udfordringer, sundhedsrapporter og mere . Tanken er, at brugerne gerne vil betale for dette, da det samtidig er samlet ét sted og “skræddersyet lige til dig.”

 

Fitbit Premium med fokus på søvn

Fra start vil Fitbit Premium specielt fokusere på søvn-tjenester, der analyserer, hvor lang tid du sover; hvor lang tid du sover i forhold til din vågentid og den effekt, det har på kroppen; hvor dyb din søvn er; hvordan du kan forbedre din søvn og så videre.

Fitbit bemærker, at markedet for digital sundhed og wellness er overfyldt og de har analyseret sig frem til, at 14 millioner voksne amerikanere i gennemsnit betaler 174 dollars om året for abonnementer til forskellige apps og sundhedstjenester- og services.

Se også: Bedste sundhedstrackere

 

Pris og tilgængelighed

Fitbit Premium vil rulle ud i løbet af september til en pris på 9,99 dollars om måneden eller 79,99 dollars for et årligt abonnement. Det svarer formentlig til 99 danske kroner om måneden og 799 kroner for et årligt abonnement. Hvis Fitbits tal for, hvor meget amerikanerne i gennemsnit betaler for abonnementer til sundheds-apps og -tjenester, så der være en besparelse på knap 100 dollars om året.

Premium vil være tilgængelig på engelsk i 17 lande via Fitbit-appen i løbet af efteråret og udvides til yderligere sprog i 2020, herunder hollandsk, fransk, tysk, italiensk, japansk, koreansk og spansk. Desværre vil tjenesten ikke være tilgængelig i Danmark fra start, oplyser Fitbit til mobil.nu og de kan ikke oplyse, hvornår det sker.

Se også: Nyheder om digital sundhed