Fortnite-opdatering åbner for 120 fps på iPad Pro

Epic har opdateret Fortnite til iPad Pro, så man nu kan spille med 120 fps på den store iPad - knapbetjening er tilføjet.

Fortnite-opdatering åbner for 120 fps på iPad Pro

Spiller man Fortnite på iPad Pro, er der snart gode nyheder. Spillet har nemlig lige fået en opdatering, så det kan køre med 120 fps på netop iPad Pro. Opdateringen er allerede ude, og ejer man en iPad Pro fra 2018, kan man spille Fortnite med 120 fps. I praksis betyder det en spiloplevelse, der bliver endnu mere flydende.

Se også: Find priser på iPad Pro

 

Fortnite på 120 fps på iPad Pro + knapbetjening

Der er dog en hage. For slår man 120 fps til, skifter opløsning og visuelle indstillinger til ”medium”. Det betyder altså, at man ikke spiller med de bedste indstillinger, men i stedet får flere frames per second. I et spil som Fortnite kan det være at foretrække.

Epic har gjort et rigtigt flot stykke arbejde med at gøre mobilversionen af Fortnite til en aldeles udmærket oplevelse. Udover 120 fps har Epic nu tilføjet understøttelse af knapbetjening på enheder med iOS 13 eller nyere. Har man ikke mulighed for at spille Fortnite på konsol eller PC, bliver det ikke meget bedre eller enklere end på en iPad Pro.

Se også: Nyheder om Fortnite