gamestop

GameStop lukker op mod 200 butikker

Regnskaberne for andet regnskabskvartal af 2019 er netop kommet, og det ser ikke godt ud for GameStop. Globalt set faldt salget med 14,3 procent og landede på 1,3 milliarder dollars. Ser vi nærmere på tallene, får vi en påmindelse om, at de nuværende konsollers tid kan være talte.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

 

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

GameStop ramt af faldende salg af hardware og software

Hardwaresalget er faldet med 41,1 procent hos GameStop. Både Sony og Microsoft skal komme med nye konsoller – PlayStation 5 og Project Scarlett – næste år, så interessen for de nuværende konsoller falder, mener GameStop selv.

Men også softwaresalget er faldet. Der har været et fald på 5,3 procent i salg af ny software og 17,5 procents fald på brugt software. Salget af tilbehør er faldet med 9,5 procent, og digitalt salg er faldet med 11,2 procent. Alt dette fik GameStop til at justere nettoindtægterne for andet kvartal med 32 millioner dollars. Det er tydeligt, at strategien skal ændres.

Se også: Hvor data bruger man til online gaming?

 

Lukker 200 butikker i år – flere kan lukke næste år

Til at begynde med lader GameStop til at satse på at minimere antallet af butikker. Direktør James Bell har annonceret, at mellem 180 og 200 af de butikker, der går dårligst, vil blive lukket inden udgangen af året.

Derudover forventer han, at der i løbet af de kommende år vil blive lukket yderligere butikker. Det bliver med andre ord en noget andet verden for GameStop.

180-200 butikker lyder af meget, men på verdensplan har GameStop over 5.700 butikker, fordelt i 14 lande. Det er derfor ikke spektakulært, hvis 200 af dem ikke klarer sig så godt. Hvor mange butikker, der skal lukkes udover de godt 200 første, er dog ikke til at vide. Tolket ud fra James Bells udtalelse kan det sagtens blive yderligere hundredvis.

GameStop har godt 30 butikker i Danmark fordelt over hele landet, men det er ikke oplyst, om nogle af de danske butikker bliver ramt.

Se også: Find bedste mobil til spil

 

Julehandel og nye konsoller kan måske rette op på svigtende salg

Der er dog også mulighed for, at det igen kommer til at gå fremad for butikker som GameStop, når næste års nye konsoller kommer. Det forventes at være i andet halvår af 2020. Der kan dog også allerede være lidt lys for enden i de kommende måneder.

Det er snart tid til julehandlen og derudover lancerer Nintendo Switch Lite om godt en uge. Begge dele kan betyde øget hardwaresalg for GameStop.

Se også: Nyheder om GameStop