gavekort til spotify

Julegaver i sidste øjeblik – gavekort til App Store, Netflix, Spotify…

Det er måske ikke den mest personlige julegave, men et gavekort til Apple App Store, Netflix, Spotify, Google Play, Flipp kan faktisk være en rigtig god gave til en du holder af.Der er mange muligheder for at give gavekort til digitale tjenester – herunder guider vi til nogle af dem.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

 

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Gavekort til Apple App Store

Man kan give en gavekort til App Store fra iPad eller iPhone og selvfølgelig også fra browseren til desktop – hvad enten det er en Mac eller Windows computer.

På iOS med iPad eller iPhone scroller du ned i bunden, når du åbner App Store appen. Tryk på knappen ‘Send gave’. Så popper et lille vindue op.

Vælg modtagerens e-mail, skriv en besked, vælg et beløb (vælg et af de foreslåede beløb eller vælg selv et beløb) og indstil herefter datoen for, hvornår gavekortet skal sendes med mail til modtageren. I forbindelse med juleaften kunne det have været skønt, hvis man kunne vælge præcis klokkeslet for, hvornår gavekortet skal sendes, men det kan man ikke.

Det er også muligt at købe gavekort til App Store i fysiske butikker.

Se også: Priser på iPhones

 

Gavekort til Google Play

Google er for mange indbegrebet af en digital verden og derfor undrer det, at man ikke kan købe et digital gavekort fra mobilen, tabletten eller computeren til andre – man skal ned i en butik for at få et gavekort til Google Play.

Du kan købe gavekort til Google Play i disse butikker: 7-Eleven, Expert, Elgiganten, Bilka, Føtex, Salling, Netto, Circle K og Gamestop.

Se også: Priser på Android mobiler

 

Gavekort til Spotify

For at give et Spotify-gavekort logger du ind på Spotify på computeren og scroller ned i bunden af sitet. Under ‘Useful links’ trykker du på ‘Gift’. Du kan også bare trykke her.

Her kan du så vælge mellem at give et gavekort til Spotify på 99 kroner (en måned), 297 kroner (tre måneder), 594 kroner (seks måneder) eller 1.188 kroner (12 måneder).

Man kan vælge mellem to farver på det gavekort, man giver til Spotify – blå eller rød.

Herefter taster du din egen mailadresse ind samt modtagerens mailadresse og navn og du skal også vælge, hvornår gaven skal gives. Endelig er det også muligt at skrive en personlig hilsen. Til slut skal man så taste betalingsinformationer ind og så afslutter man. Så har man givet en anden et gavekort til Spotify. Den, der modtager et gavekort til Spotify, kan så streame musik inden for den periode, gavekortet gælder. Abonnementet stopper automatisk, når perioden udløber.

Se også: De bedste musiktjenester

 

Gavekort til Apple Music

For at give et gavekort til Apple Music går du ind hos Apple her. Du kan her vælge at give gavekort fra 100-5.000 kroner.  Så taster du modtagers navn og mail ind samt dit eget navn og mail og endelig kan du også skrive en personlig hilsen.

Til højre trykker du på Læg i Shoppingpose. Scroll ned til den blå knap, hvor du trykker på ‘Gå til betaling’ og logger herefter ind med dit Apple ID og så udfører du betalingsprocessen. Du kan også betale som Gæt uden at have Apple ID.

Gavekortet leveres inden for 24 timer og det er ikke muligt at sende det på et særligt tidspunkt. Det er også muligt at købe gavekort til Apple Music i fysiske butikker.

 

Gavekort til Netlifx

Kender du en, der ikke har Netflix, så vil et gavekort til Netflix formentlig falde i rigtig god jord. Man kan dog ikke købe et digitalt gavekort til Netflix – det kan kun købes i butikker. Du kan købe gavekort til Netflix hos Coop (Kvickly, Fakta, SuperBrugsen og Irma), Bilka og Elgiganten.

Gavekort til Netflix kommer i tre størrelser: 150 kroner, 250 kroner eller 500 kroner.

Får man et gavekort til Netflix, kan man bruge det til at tanke op på ens eksisterende Netflx-konto, hvis man allerede bruger Netflix – har man ikke allerede Netflix, kan man oprette sig som bruger og så benytte sig af gavekortet til at komme i gang.

Se også: De bedste filmtjenester

 

Gavekort til Flipp

Den danske magasin-appen Flipp tilbyder også muligheden for at give gavekort. Det kan man dog kun gøre via gokart. Man kan give gavekort med 3, 6 eller 12 måneders abonnement til henholdsvis 250, 400 og 700 kroner.

Flipp giver fri adgang til magasiner som Euroman, Eurowoman, Boligliv, Anders And, Rum, Gastro og mange andre. Magasinerne kan læse på telefoner og tablets både med iOS og Android.

Se også: Guide til digitale tjenester