Gmail foreslår hvilke mailinglister og nyhedsbrev du skal afmelde

Gmail får nu ny funktion, der kan foreslå mailinglister og nyhedsbreve, som du bør overveje at afmelde - gruppering af samme type mails kan også være på vej.

Gmail foreslår hvilke mailinglister og nyhedsbrev du skal afmelde

Gmail får en ny funktion, der kan tippe om, hvilke mailinglister det kan være værd at afmelde. Opdateringen, der indeholder funktionen, er allerede begyndt at rulle ud, så har du ikke allerede fået den, kommer den inden længe.

 

Gmail foreslår mailinglister og nyhedsbreve du bør afmelde

Vi har ikke selv modtaget opdateringen endnu, men funktionen skulle kunne blive aktiveret i indstillingsmenuen Når den er aktiveret, holder den øje med de mailadresser, der kommer mails fra, som du ikke kigger på. Derefter vil den foreslå, at du afmelder mails fra den eller de adresser, så du slipper for at få mailene.

Indtil videre lader det til, at dette er den eneste nye funktion, der er med i opdateringen, men det ser ud til, at Google har mere i ærmet til næste opdatering. En af de ting er en funktion, der gør det muligt at prioritere notifikationerne, så der kun fokuseres på mails med høj prioritet. Så får du mange mails i løbet af dagen, kan denne funktion være en metode til at sortere lidt i notifikationerne.

Se også: Sammenlign priser på Android smartphones

 

Grupperer mail af samme type eller kategori

En anden kommende funktion ser ud til at være e-mail-pakker, hvor Google grupperer mails, der er af samme type eller kategori. Det ser ud til, at de begynder med promoveringsmails og senere fortsætter med andre kategorier.

Det er en smart måde at få lidt mere overblik i indbakken. Disse funktioner er fundet i Gmail APK-koden, men vi ved ikke noget om, hvornår de rent faktisk kan blive en del af selv appen.

Se også: Nyheder om Gmail