Gode, gamle Worms er blevet battle royale-spil

Den gamle klassiker Worms er på vej tilbage som battle royale spil til PS4 og PS5. Videoteaser viser lovende og hektiske takter.

Et af de mest klassiske spil, der findes, er Team17s Worms. Det er blevet spillet til hudløshed og var det hotteste i sin tid. Worms ser nu ud til at have fået sig et nyt liv som battle royal-spil. Det bliver lanceret til både PS4 og PS5 i slutningen af 2020 under titlen Worms Rumbles.

Worms som battle royal-spil til PS4 og PS5

Aner man ikke, hvad Worms er for noget, kan vi fortælle, at det er et tur-baseret strategispil, hvor spillerne kontrollere en række figurer på et kort. Spillerne skiftes til at skyde på de andre spillere og ved hjælp af en række våben prøve at tage livet af modstandernes figurer.

Det giver faktisk mening at tænke på Worms som et battle royale-spil med tanke på det originale gameplay. Det kommer dog til at gå væsentligt hurtigere som battle royale-spil, end det gjorde i den originale version. Det er heller ikke overraskende, at Team17 har kastet sig over battle royale-genren med tanke på, hvor populære andre spil i genren som Fortnite er blevet.

Se også: Find bedste telefoner til gaming

Understøtte cross-platform-spil

Udviklerne fortæller, at spillet kommer til at understøtte cross-platform-spil, så man kan spille på forskellige platforme. Hvilke platforme udover PlayStation, spillet kommer på, nævnte historien dog ikke noget om.

Der er heller ingen specifik lanceringsdato. Slutningen af 2020 er det nærmeste en dato, vi kan komme på nuværende tidspunkt. Mens vi venter, kan vi kigge på traileren for at få en idé om hvad, der venter os.

Se også: Nyheder om spil