Google: Her er årets bedste spil og apps

2015 lakker mod enden og Google har samlet en liste med årets bedste apps og spil.

Google: Her er årets bedste spil og apps

Google har sammensat en liste med de apps og spil, som de mener har været de bedste i 2015 – listen er lidt overraskende præget af apps og spil, der har været med i lang tid.

Bedste apps 2015

Blandt de 20 bedste apps finder vi blandt andet Truecaller, Skype, Nova Launcher og Swiftkey – apps der er gammel i gårde og næppe kan overraske som værende gode og vigtige apps. At Google også selv vælger Google Photo og Google Oversæt som værende blandt de 20 bedste apps i 2015 er lige en tand for selvsmagende efter denne redaktions mening.

Se også: De bedste mobilabonnementer lige nu

 

Redaktionsfavorit blandt bedste spil 2015

Når det gælder spil har Google valgt hele 55 ud til årets bedste spil. Gamle kendinge som Fallout Shelter, Angry Birds 2 og Clash of Clans er med på listen sammen med et par zombie-spil. Jeg bemærker også, at et spil, jeg selv har fremhævet et par gange, er med på listen, nemlig Duets.

Med tanke på, hvor mange spil med et par år på bagen, der er på listen, er vi skuffede over ikke at finde danske Subway Surfers. Det er blandt de allermest downloadede spil nogensinde og jeg synes, at det har formået at holde sig frisk med mange opdateringer om året.

Er dine favoritter blandt årets toptitler? Har Google set rigtigt med deres valg? Smid gerne en kommentar og inspirere os med apps og spil, vi måske ikke kender.

Se også: Test af de bedste apps og spil

Du kan se hele oversigten over bedste spil 2015 og bedste apps 2015 på Google Play.