Google Fit får dark mode og oversigt over søvnen

Google Fit kommer nu med Dark Mode og oversigt og tracking over ens søvn fra tredjeparts-apps.

Google Fit får dark mode og oversigt over søvnen

Nu er det officielt – Google Fit får også dark mode. Det mere behagelige farvetema kom med i en opdatering, hvor der også indgår oversigt over søvnmønster. Dark mode kan man slå til i indstillingerne, hvis man gerne vil skåne øjnene.

 

Dark Mode i Google Fit

Dark mode er noget af det, der lader til at være mest efterspurgt af brugerne. For tjenester som Google Fit er det desto vigtigere, da de fra marts måned droppede web-varianten af tjenesten og kun kører mobil-appen. At have et mørkere farvetema på den slags software, man kun har på telefonen eller ens smartwatch, er fantastisk.

Det er jo netop den slags, man tjekker sent om aftenen eller i andre situationer med mørkere omgivelser.

Se også:

Forbinde til tredjeparts søvn-apps

Den anden store nyhed er mulighed for at forbinde til tredjeparts søvnapps via Google Fit. På den måde kan man få en oversigt over søvnmønstre, men kan også redigere og tracke søvnhistorik på samme sted, som man har al anden sundhedsdata.

Endelig har iOS-brugerne fået det kort over træningsruten, som Android-versionen har haft en tid. Tracker man sin rute via et Wear OS-smartwatch, Apple Watch eller andre apps, kan det hentes over i Google Fit.

Se også: