Google Maps bruger landemærker til at give mere “menneskelige” køreinstruktioner

Google eksperimenterer tilsyneladende med en mere menneskelig måde at give køreinstrukser på i Google Maps.

Google Maps bruger landemærker til at give mere “menneskelige” køreinstruktioner

Google Maps er jo ret gode til at give kørselsvejledning, men tilsyneladende har Google lige rullet en opdatering ud, der skal gøre Google Maps endnu bedre. Det lader nemlig til, at Google Maps fra og med denne opdatering vil bruge landemærker til at give mere naturlige instruktioner, mere i stil med det, du ville forvente fra en medpassager.

 

Drej til højre ved Burger King

Hidtil har Google Maps bare instrueret selve kørslen – kør lige ud, drej til højre og så videre. Det er lidt firkantet at høre på, men med den nye opdatering vil Google nævne navne på landemærker og vartegn.

En bruger har oplevet, at Google Maps bad hende dreje til højre efter Burger King. Det er jo en noget mere naturlig måde at give instruktioner på, og føreren har noget specifikt at holde udkig efter.

Se også: Billig mobilabonnement

 

Ingen udmelding fra Google

Vi ved endnu ikke, om den nye funktion bliver tilgængelig for alle, eller om det er en test fra Googles side. Det kan også være et forsøg på at få flere annoncører. Selskaber som for eksempel Burger King kan jo betale Google for at blive nævnt som et landemærke i instruktionerne.

Det kan dog blive distraherende, hvis det tager overhånd. Indtil videre er vi dog positivt stemt overfor funktionen, så hold øje med om den dukker op i din Google Maps-app.

Se også: Nyheder om Google Maps