Google Play advarer: Vi har ikke Fortnite Battle Royale

Google understreger nu over for brugerne, at Fortnite Battle Royale ikke er tilgængelig i Google Play.

Google Play advarer: Vi har ikke Fortnite Battle Royale

Hvis det ikke er gået op for dig endnu, så kan du ikke hente det populære spil ‘Fortnite Battle Royale’ til Android-mobiler gennem Google Play. Og nu gør Google også selv opmærksom på det, hvis du laver en søgning efter spillet i Google Play.

 

Fortnite Battle Royale ikke tilgængelig i Google Play

Søger du efter spillet, får man en besked fra Google: ‘Fortnite Battle Royale af Epic Games, Inc er ikke tilgængelig i Google Play’, lyder beskeden.

Google er formentlig rigtig ærgerlige over, at det er sådan, da eksperter mener, at de kunne have tjent 50 millioner dollars på spillet alene i år. Årsagen til, at Google understreger over for brugerne, at spillet ikke kan hentes til Android-brugere gennem Google Play har Google ikke forklaret, men et kvalificeret gæt lyder, at de forsøger bedst muligt at beskytte og forhindre Android-brugere i at hente virusbefængte kloner af appen ned til deres mobiltelefoner.

For at hente spillet skal man slå et smut ind forbi Epic Games’ eget website og downloade det derfra og det kræver, at man først henter en APK fra Epic Games ned først.

Se også: De bedste mobiltelefoner til at spille Fortnite på

 

Større virusrisiko eller ej?

Der er lidt delte meninger om, hvorvidt det er farligt rent sikkerhedsmæssigt, når Epic Games ikke tillader download af spillet gennem velkendte Google Play. Der er dem der mener, at det vil åbne op for hackere, der narrer med kloner af spillet fyldt med virus, mens der er dem der mener, at Epic Games får mere styr over hele processen, her i blandt også sikkerheden.

Se også: Nyheder om Fortnite