Google Stadia klar til iPhone – men endnu ikke til gaming

Officielt lanceres Google Stadia 19. november - forleden kunne vi skrive, at appen er klar til Android og Chrome og nu kommer turen til iPhone.

Google Stadia klar til iPhone – men endnu ikke til gaming

Google Stadia-appen er naturligvis tilgængelig i Google Play Store til Android-enheder, men som det tidligere er kommet frem, findes appen også i en iOS-version til iPhone. Den hedder kort og godt Google Stadia og kan søges på i App Store.

 

Stadia klar til iPhone – til setup og indstillinger

Med appen kan man klare setup og indstillinger af Stadia-konto allerede nu. Det, man derimod ikke kan, er at logge ind og spille spil. Der er tale om en måde at styre kontoen, meget som det er tilfældet med Android-versionen.

Indtil videre bliver det Googles Pixel-telefoner, der kan bruges til at spille Stadia-spil på. Det gælder Pixel 3-familien, og vi regner med, at det også kommer til at gælde for Pixel 4-telefonerne, selvom det endnu ikke er bekræftet.

Se også: De bedste smartphones til gaming

 

Flere enheder vil understøtte Stadia

Understøttelse af de streamede spil kan komme til andre enheder, men det er endnu uvist hvilke. Har man forhåndsbestilt Founders Edition eller Premiere Edition, kan man desuden ikke bruge appen, før man har fået sin unikke invitationskode.

Med andre ord har vi en app, der er ude i god tid, men som i princippet ikke kan bruges til noget endnu.

Se også: Nyheder om Google Stadia