google stadia launch

Google Stadia: Tilgængelighed, krav og pris – godt nyt for Danmark!

Google annoncerede i går, hvornår de gør deres nye streaming-platform til spil klar og så afslørede de også prisen, som er nok så væsentlig samt de første mange titler, der er tilgængelige fra start. Og så er det godt nyt for Danmark på Stadia-fronten.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

 

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Google Stadia – tilgængelighed og pris

Google Stadia bliver tilgængelig til november i år, men det bliver kun for såkaldte “founders”. Founders Edition kommer med en limited-edition af Night Blue Controller, en Chromecast Ultra, tre måneders abonnement på Stadia Pro og tre måneder Buddy Pass, der kan gives til en ven, der så også får Stadia Pro og endelig giver Founders Edition til Google Stadia også mulighed for først at vælge navn.

Denne Founders Edition koster 129,99 dollars og Stadia Pro vil herefter koste 9,99 dollars om måneden. Stadia Pro giver den bedste billedkvalitet og lyd med streaming op til 4H HDR og 5.1 surround sound.

Stadia Pro abonnementet giver adgang til en række gratis spil, rabat på spilkøb og man får adgang med det samme til spillet Destiny 2. The Destiny 2-pakken indeholder standardspillet, alle tidligere add-ons, adgang til den nye “Shadowkeep”-udvidelse samt et årligt pass.

Man skulle kunne købe pre-order adgang gennem Google Store allerede nu og så få adgang til Stadia til november. Er man ikke interesseret i dette, skal man hen i 2020, inden der åbnes op for adgang for at kunne bruge Stadia Base, der bliver gratis, men hvor man så skal købe adgang til hvert enkelt spil, man ønsker at spille. Billedkvaliteten for Stadia Base-abonnenter holdes på 1080p og lyden bliver med stereolyd.

Google oplyser, at man skal have mindst en 10 Mbit/s forbindelse for at kunne spille i Stadia. Har man Pro-adgang med 4K-streaming, skal man dog have mindst 35 Mbit/s.

 

Stadia på alle enheder med Chrome

Det er ikke nødvendigt at have en Chromecast for at benytte Stadia, blot man har en enhed med Chrome – det vil sige en laptop, stationærcomputer, tablet eller mobil. Ved lanceringstart vil Stadia til telefoner og tablets  dog kun være tilgængelig på Pixel-telefonerne Pixel 3 og 3 XL, men Google lover, at de hurtigt vil udvide sortimentet.

For at bruge Stadia på telefoner, skal man dog hente Stadia-appen ned for at kunne styre skærm-output og lave indkøb. Appen kommer til iPhone, Android og vil fungere på de fleste telefoner, lover Google.

 

Pris på Stadia controller

Den controller, man kan købe til, koster 69,99 dollars. Det er faktisk en lidt højere pris end Xbox One controller og DualShock 4 til PlayStation, der koster omkring 59.99 dollars, men baseret på folks reaktion på nettet, så er særligt farven Wasabi noget, man gerne vil betale ekstra for.

 

Stadia kommer til Danmark fra start

Den allerbedste nyhed er, at Google Stadia kommer til Danmark fra start. Google bekræfter følgende lande: USA, Canada, England, Irland, Frankring, Tyskland, Italien, Spanien,Holland, Belgien, Danmark, Sverige, Norge og Finland.

Flere lande kommer til i løbet af 2020.

31 spil klar fra start til Google Stadia

Google kunne lidt overraskende fortælle, at spil som Darksiders Genesis og Baldur’s Gate III bliver klar fra start til november og man kan kaste sig over i alt 31 spil fra dag 1 og det er en bred vifte af genrer, man kan spille i.

Herunder kan du se de 31 spil, der er klar til Stadia fra start.

  • Assassin’s Creed: Odyssey (Ubisoft)
  • Baldur’s Gate III (Larian Studios)
  • Borderlands 3 (2K)
  • Darksiders Genesis (THQ)
  • Destiny 2 (Bungie)
  • Doom 2016 (Bethesda)
  • Doom Eternal (Bethesda)
  • Dragon Ball Xenoverse 2 (Bandai Namco)
  • Farming Simulator 19 (Giants Software)
  • Final Fantasy XV (Square Enix)
  • Football Manager (Sega)
  • Get Packed (Coatsink)
  • GRID (Codemasters)
  • Gylt (Tequila Works)
  • Just Dance (Ubisoft)
  • Metro Exodus (Deep Silver)
  • Mortal Kombat 11 (Warner Bros)
  • NBA 2K (2K)
  • Power Rangers: Battle for the Grid (nWay Games)
  • Rage 2 (Bethesda)
  • Rise of the Tomb Raider (Square Enix)
  • Samurai Shodown (SNK)
  • Shadow of the Tomb Raider (Square Enix)
  • The Crew 2 (Ubisoft)
  • The Elder Scrolls Online (Bethesda)
  • Thumper (Drool)
  • Tom Clancy’s Ghost Recon Breakpoint (Ubisoft)
  • Tom Clancy’s The Division 2 (Ubisoft)
  • Tomb Raider Definitive Edition (Square Enix)
  • Trials Rising (Ubisoft)
  • Wolfenstein: Youngblood (Bethesda)

 

Google oplyser, at der også skulle blive spil fra udviklere som Capcom, Rockstar Games (dem med Red Dead Redemption og GTA-serien), og Electronic Arts, men titler fra de spiludviklere bliver annonceret på et senere tidspunkt.