Ingen kryptovalkuta-mining-apps i Google Play

Google laver nye ændringer i vilkår for Google Play og slår ned på kryptovaluta mining-apps, børne-apps med voksenemner og apps der kun har til formål at vise reklamer.

Ingen kryptovalkuta-mining-apps i Google Play

Google har helt diskret forbudt Andorid-apps, der høster kryptovaluta eller bestemte andre former for indhold, også kaldt mining. Disse apps er ikke længere at finde i Play Store, hvor de blev fjernet fra i sidste uge. Det hele skete via en ændring i udviklerpolicyen, der ikke er blevet annonceret noget videre.

Google er ikke kommet med nogen videre forklaring til beslutningen, men den nyeste version af udviklerpolicyen forklarer dog, at Android-apps, der er designet til at håndtere mining-processen på en anden enhed, stadig er tilladt.

 

Google går aggressivt til værks overfor  kryptovaluta-tjenester

Det er ikke længe siden, Google ret aggressivt begyndte at fjerne kryptovaluta-relaterede udvidelser til Chromebrowseren. Signalet, de sendte med det træk, var at de ikke tolererer, at deres teknologi bliver brugt til at høste digital valuta.

Det er stadig muligt at finde kryto-høstere i Play Store, men formentlig er det kun et spørgsmål om tid, før Google fjerner dem. Sandsynligvis vil Googles træk kun mindske trenden med at høste digital valuta på Anndroid-enheder, ikke fjerne den helt. Google kan ikke forhindre udviklere i at udvikle apps med netop det som formål eller forbyde brugere at benytte dem.

Formentlig vil Google dog opdatere deres indholdsreview-algortimer for at forhindre nye apps med kode til at høste kryptovaluta i at blive lagt ud på Play Store. Måske har de endda allerede gjort det. I praksis kan ændringerne også gøre det muligt i højere grad at slå ned på apps, der høster kryptovaluta, uden at du ved om det.

Se også: Billig erhvervstelefoni

 

Nultolerance over for børne-apps med voksenemner

Derudover følger Play Store også i YouTubes fodspor, når det gælder risiko for børn. Der er nu indført en nultolerancepolitik mod alle spil og andre apps, der er tiltænkt børn, men som indeholder ”voksenemner. Hvad voksenemner er, er ikke nærmere specificeret og kan tolkes i hvert enkelt tilfælde.

Google har også forbudt apps, der er voldsomt misledende og efterligner en person eller organisation, eller som ikke er ærlige omkring ejerskab eller hovedformål. Det samme gælder de apps, hvis hovedformål er at vise reklamer. De forbud er også med i den seneste udgave af udviklerpolicyen. Sidstnævnte kan blive dødsstødet for kupontjenester, der har givet folk rabatter eller lignende, hvis man er gået med på at se reklamer.

Se også: Guide til de bedste apps

 

Slår også ned på samme type apps fra samme udvikler 

Google er heller ikke længere interesseret i at have ensartede apps fra samme udvikler, hvor formålet eller designet er noget nær det samme. Dette for at højne kvaliteten af appene i Play Store og undgå apps, der er lavet af algoritmer og lignende.

Alle de nye regler er trådt i kraft, og har allerede resulteret i, at flere apps er blevet fjernet fra Play Store.

Se også: Nyheder om Google Play Store