Her er Instagrams konkurrent til Snapchat
Instagram bolt: Instagrams nye app hedder Bolt er nu klar, dog kun i Singapore, Sydafrika og New Zealand.
Appen kommer både til iPhone og Android, men kan altså ikke hentes ned endnu her i Danmark.
Instagram forklarer, at man med appen super hurtigt kan sende billeder og videoer til venner og at der er tale om en klar konkurrent til Snapchat. Den er dog også konkurrent til den Snapchat-konkurrende app Slingshot, som Instagrams ejere Facebook kom med for ikke så længe siden.
Bolt fungerer ved, at man registrerer sig med ens mobilnummer og man kan matche ens telefonbog med tjenesten for at finde venner.
I fotoindstilling vises ens venner i form af små portrætter og et klik sender ganske simpelt dit billede eller din film til den ven.
Lige som i Snapchat forsvinder billedet, man modtager, når man har set det.
De bedste datapakker til dit behov – tjek pris
Instagram bolt – ikke alene
Det er ikke første gang, nogen prøver at abe efter Snapchat – konkurrencen er stor i det app-segment, som Bolt nu prøver kræfter med. Facebook har som sagt prøvet med sin egen app Slingshot og blandt andre konkurrenter kan nævnes Taptalk samt besked-tjenesterne Kik, Whatsapp og Facebook Messenger.
Med den begrænsede lancering vil Instagram teste markedet for Bolt og rette eventuelle børnesygdomme inden man går ud globalt med appen. Facebook lancerede Slingshot på lignende måde.