Instagram kommer med endnu en ny app

At lave collager er allerede i dag populært på Instagram, men nu har Instagram selv lavet en app, der kan hjælpe dig. Den hedder Layout og kan allerede downloades til iPhone.

Instagram kommer med endnu en ny app

Instagram fortalte mere om appen ‘Layout by Instagram’ på deres blog for et par dage siden, og samtidig dukkede appen op i Apples App Store verden over. Med appen kan du åbne og kombinere flere af dine gemte billeder, eller tage helt nye direkte i appen.

Du kan vælge mellem en række layouts med op til ni billeder. Når du har kombineret de billeder, du vil have med, kan du udskifte billeder med dem på hukommelseskortet, flytte eller spejlvende dem for at få sjove effekter.

Når du er færdig, bliver billedet gemt på telefonen, og du får mulighed for at dele på Instagram eller Facebook, men du kan også sende billedet til andre apps.

Layout by Instagram er altså lavet som en søster-app til Instagram, og du kan sende billeder til den almindelige Instagram-app, præcis som Instagrams egen film-app Hyperlapse tidligere har kunnet.

layout by instagram

Se prisguide: Store prisforskelle på iPhone.

Kun til iOS for nu

Appen kommer nu til iPhone, men findes ikke til Android endnu. På deres blog meddeler Instagram, at den kommer til Android en gang ”i løbet af de kommende måneder”. Da Instagram lancerede Hyperlapse i august sidste år, sagde de ingenting om en Android-version, og Hyperlapse findes stadig kun til iOS. Med Layout by Instagram, som appens fulde navn er, er der i hvert fald en tidsplan for en Android-version, selvom den er lidt vag.

Du kan hente Layout by Instagram til iOS.