Populær forbruger-app skæres væk med seneste finanslovsudspil

Appen Kemiluppen er en populær app, der hjælper med at give overblik over hvilke dagligvarer, der indeholder kemikalier. Nu bliver den skåret væk i nyeste finanslovforslag.

Populær forbruger-app skæres væk med seneste finanslovsudspil

Appen Kemiluppen har gennem de sidste to år hjulpet mange danskere med med test og rådgivning til at give overblik dagligdagsvarer, der indeholder kemikalier, der ikke er gode for kroppen og miljøet.

Det er Forbrugerrådet Tænk Kemi, der står bag appen, men den står nu til at lukke efter regeringens seneste finanslovsudspil blev offentliggjort tirsdag, hvor det står klart, at der ingen midler sættes af til uafhængig forbrugerinformation om kemi i hverdagsprodukter i 2017.

Se også: De bedste mobiltelefoner

 

Forbrugerne er taberne uden Kemiluppen

Formand i Forbrugerrådet Tænk, Anja Philip, er naturligvis skuffet over udspillet og mener, at det er virkelig dårlig nyt, at regeringen efter kun to år lægger op til at lukke Forbrugerrådet Tænk Kemi: “Tænk Kemi har åbenlyst opfyldt et stort behov hos de danske forbrugere, og som blandt andet står bag appen Kemiluppen, der er nomineret til Nordisk Råds miljøpris. Taberne er forbrugerne, der nu må lede forgæves efter uvildig rådgivning om uønsket kemi i de produkter, de lægger i indkøbskurven,” siger formand i Forbrugerrådet Tænk, Anja Philip.

”Det er komplet umuligt for forbrugerne at træffe et oplyst valg i forhold til uønsket kemi, hvis de ikke får lettilgængelig vejledning. Forskere opfordrer forbrugerne til at undgå disse problematiske stoffer, men hvordan skal de gøre det, når de ikke har en chance for at gennemskue de umulige navne eller se, hvor stofferne er henne?,” siger Anja Philip.

Appen Kemiluppen er hentet af 140.000 forbrugere.

Se også: Nyheder om Kemiluppen