Lise Moeller

Klumme: Fortnite gør vores børn syge

Der er nok bred enighed om at angst, depression, stress og afhængighed ikke er sindstilstande, som børn burde stifte bekendtskab med. I følge psykolog David Madsen er det dog en stigende tendens. Han arbejder til dagligt med at behandle mennesker, herunder også børn, der lider af computerspilsafhængighed.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

 

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Fortnite fængsler børn fra virkeligheden

David Madsen udtaler, at børn der spiller Fortnite risikerer at udvikle angst og depression. Det skyldes, at spillet danner et isolationsfængsel om det spillende barn. Grundet Fortnites design, gemmer det på utallige kroge, som aktiverer hjernens belønningssystem.

Det betyder, at barnets hjerne nærmest ustandseligt udskiller glædeshormonet dopamin, med det resultat at den nedregulerer sin følsomhed over for stoffet. Det betyder altså, at handlinger som ellers normalt ville have givet barnet en følelse af glæde og tilfredsstillelse, som fx en udflugtstur med familien, et kram, en biograftur el.lign., ikke længere er nok.

Med andre ord: Barnet udvikler en afhængighed over for Fortnite, og for at få opfyldt sit dopaminbehov, er det nødt til at spille flere og flere timer om dagen.

I følge David Madsen forelægger der endnu ikke undersøgelser på omfanget af danske børns computerafhængighed, men i følge amerikanske studier er 10 procent af amerikanske børn afhængige af computerspil. I Norge er tallet mellem fire – fem procent, og i følge David Madsens egen kliniske erfaring med mængden af familier der henvender sig til ham, er omfanget af danske børn med computerspilsafhængighed sammenligneligt med Norges.

Se også: SEO tool giver effektiv link building

Manglende støtte og tid fra forældre gør at børnene flygter ind i computerverdenen

Efter hans mening skal børnenes computervaner ses i et større perspektiv. Der ligger nemlig et enormt pres på det enkelte barn i forhold til at skulle vælge den rette uddannelse, få gode karakterer, være populær og se ud på en bestemt måde. Samtidig har forældrene travlt med at realisere sig selv, skabe sig en karriere, leve op til samfundets forventninger og få de økonomiske ender til at hænge sammen.

Det betyder, at barnets forældre ikke har overskud til at give barnet den mængde tid og støtte, som unge mennesker i dagens samfund i høj grad har brug for. Konsekvensen af dette er, at barnet flygter ind i den virtuelle verden, hvor det kan få anerkendelse og accept af spillet og holdkammeraterne.

Spillets design sørger for at barnet får rigeligt med belønning, og barnet får hér den opmærksomhed og bekræftelse, som det savner fra den virkelige verden.

Teknologien står med åbne arme og byder de fortabte unge mennesker velkommen i det blinkende, dopamin-stimulerende slaraffenland, og hvis ikke vi som forældre snart vågner op og tager ansvar, taber vi en helt generation på gulvet.

Se også: De bedste mobiltelefoner til børn

Det er på tide at prioritere tid til børn og unge

Vi har altså en generation af unge, der flygter fra virkeligheden, fra samfundets og omgivelsernes forventninger og pres. Teknologien står med åbne arme og byder de fortabte unge mennesker velkommen i det blinkende, dopamin-stimulerende slaraffenland, og hvis ikke vi som forældre og samfund snart vågner op og tager ansvar, taber vi en hel generation på gulvet.

Vi kan godt nedprioritere Børge Mogensen stolen, de to årlige charterferier og spaopholdet, og i stedet få mere tid med vores børn.

Meget tyder altså på, at strukturen i vores samfund og det enorme pres, der hviler både på forældrenes og børnenes skuldre, er for tungt. Det vil sige, at det ikke nytter noget bare at slå internetforbindelsen fra eller hive computeren fra ungerne. Vi er nødt til at granske vores liv og os selv, for om vi gør det godt nok. Om vi er gode nok forældre, og om vi støtter vores børn tilstrækkeligt i forhold til at kunne mestre tilværelsen.

Det kan være svært for rigtig mange forældre, der både er presset på jobbet, på økonomien og i privaten. Men mange af os kan godt gøre det bedre. Vi kan godt lægge arbejdet fra os, når vi træder ind over dørtrinnet derhjemme. Vi kan godt lægge telefonen fra os, hente børnene tidligere fra institutionen og skole. Vi kan måske godt forhandle os ned i tid på arbejdet frem for en lønforhøjelse. Vi kan godt nedprioritere Børge Mogensen stolen, de to årlige charterferier og spaopholdet, og i stedet få mere tid med vores børn.

Og så håber jeg, at der kommer mere forskning på området, således at vi fra samfundsmæssig side kan indrette uddannelses- og erhvervslivet på en mere menneskelig måde. En måde, som udvikler og løfter både børn og voksne, frem for at mase, presse og udfordre dem. I sidste ende får vi mere velfungerende, empatiske og arbejdsdygtige samfundsborgere ud af det. En investering som kommer til at få arbejdsglæde- og mening til at stige, og som samtidig kommer til at spare samfundet for et stigende antal mentalt syge danskere.

 

Referencer

 

Om skribenten:

Lise Møller er en sønderjysk afhopper. Efter 12 år i København, hvor hun ikke lod sig assimilere, har hun nu plantet begge ben solidt i den jyske muld. Forsøger nu at guide sig vej gennem den teknologiske jungle i håbet om at blive mindre teknologiforskrækket. Frygter en smule konsekvenserne af, at ‘Robotterne kommer’, men glæder sig samtidig til at kunne drikke vin en lørdag aften og blive kørt hjem i en førerløs traktor.