Linksys Smart Wifi test: App til wi-fi routere

Med en app vil Linksys gøre livet lettere for dig, og i det store hele lykkes det meget godt.

Linksys Smart Wifi test: App til wi-fi routere

Vi har ikke ligefrem for vane at teste wi-fi-routere her på Mobil. Mest fordi mange af dem per definition ikke er ret mobile. Men samtidig kobler vores mobiler og tablets sig op mod de her apparater i tide og utide, og når der er noget der skal gøres i online-fergi er det ofte enormt meget nemmere at klare det via mobilen fra sofaen end at sætte sig ved computeren.

Alt efter dine præferencer og hvor moderne din router er, kan man have forskellige udfordringer med en wi-fi-router – kan det være alt fra at genstarte den, når den bliver lidt træt, til at håndtere gæstenetværk til besøgende, prioritere et spil eller Netflix på netværket, så du kan nyde det uden hak, eller helt enkelt nægte sider, tjenester eller hele enheder adgang til nettet, hvis det er sådan, det skal være.

Se også: Mobilabonnementer til de skarpeste priser

Linksys Smart Wifi blandt de bedre løsninger

Eftersom en router stort set altid betjenes via en webbrowser, spiller det selvfølgelig ikke nogen større rolle, om du logger ind via en computer, tablet eller mobil, da hver router med nogen form for brugervenlighed i tankerne har en brugerflade, der kan navigeres i via mobile enheder.

Det plejer ofte at indebære en hel del zoomen ind og ud, især hvis du bruger en enhed med lidt mindre skærm, men alt er der. Samtidig er det netop det, der både kan være lidt skræmmende for nybegyndere og ofte kan det være ret indviklet at skulle grave rundt i alle indstillingerne, når det i praksis kun er et fåtal af dem, du rent faktisk bruger.

Linksys smart wifi 01

Det er der, pointen med Linksys Smart Wifi kommer ind i billedet. Det skal selvfølgelig siges, at Linksys ikke ligefrem er alene om det her, men som da vi testede NAS-enheder for et års tid siden, tager vi det som et rigtig godt eksempel på det, der rent faktisk er at finde blandt de enheder, vi bruger så ofte.

Se også: Billig mobilabonnement med fri data

Enkelhed

Til netop denne test satte vi en Linksys WRT1900AC op, hvilket er en af selskabets lidt mere veludrustede routere til privatpersoner og små virksomheder, men appen fungerer med de fleste moderne Linksys-routere.

Er du den, der kan lide at have alle indstillinger ved hånden, vil du stort set altid blive skuffet over denne type apps, da de altid er begrænsede. Men samtidig er det lidt af pointen, da de netop skal plukke det ud, der bliver brugt mest, for at forenkle. Den opgave klarer Smart Wifi galant, da et fåtal funktioner som forældrekontrol, spærringer og gæstenetværk er placeret i en karusselbrugerflade i appen.

En række mere avancerede opgaver er tilgængelige i en sidemenu, men i det store hele er det lidt mere hverdagsopgaver, der enkelt bliver præsenteret i appen, uden at du behøver tænke over de lidt mere avancerede funktioner i routeren, da de kun bliver brugt i få tilfælde.
Samtidig har Smart Wifi en funktion, ikke alle apps af denne type kan prale med, og som indlogning via routerens webbrugerflade ret ofte ikke fungerer med.

Linksys smart wifi test app wifi router

Når du sætter routerens grundindstillinger i gang, skal du oprette en Linksys-konto, der bruges som din hovedsaglige indlogningsmetode til routeren. Med kontoen oprettet og appen i gang, spiller det ingen større rolle, om du er koblet op til det aktuelle Wi-Fi-net, eller om du er på ferie på den anden side af jorden, du kan foretage indstillinger alligevel.

Nu er det vel oftest, når du er selv er hjemme, at du kan have brug for at foretage denne type indstillinger, men det giver alligevel en vis tilfredsstillelse at vide, at du kan have tjek på dét derhjemme, også når du ikke er der.

Det skal måske påpeges, at hvorvidt du kan styre en router via en app, ikke er det absolut vigtigste spørgsmål, når du skal opgradere dit hjemmenetværk, men samtidig er det her maskiner, der ofte kobles ind og derefter ikke er i vores tanker, før noget går galt. Faktisk er der en hel del nyttigt i de her, trods alt, ret funktionsspækkede maskiner, der kan tilføre en hel del til hverdagen.

Se også: iPhone 6 til den bedste pris lige nu

Og hvordan er routeren?

Til slut, når hele teksten har handlet om en app, hvordan fungerer routeren så? Udover at dens æstetik gør, at de flsete nok helst vil placere placere den nede i kælderen (hvilket er en fantastisk dårlig placering, hvis du har læst vores guide til Wi-Fi derhjemme), fungerer den rigtigt godt.

Linksys smart wifi 05

Rækkevidde og hastighed lader til at ligge på samme niveau som andre routere med 802.11ac-teknikken, hvilket stadig er rigtigt godt sammenlignet med ældre varianter.

 

Linksys Smart Wifi

Kompatibilitet: Android, iOS
Fungerer til: Flertallet af Linskys tilgænglige routere
Pris: Gratis (men selvfølglig kun kompatibel med udvalgte Linksys-routere)
Karakter:  7/10