Spil: Børn foretrækker smartphones frem for håndholdte konsoller
Vores telefoner kan klare mere og mere for hver ny generation. Det betyder også, at for eksempel spil til mobilen kan blive mere og mere komplekse og grafisk udfordrende.
Det kan være en af grundene til, at børn i dag hellere spiller på mobilen end på et håndholdt konsol.
Se også: De bedste mobiltelefoner til spil
Børn får mobiltelefoner tidligere
Der er i hvert fald kommet en undersøgelse fra markedsanalysefirmaet Influence Central, der viser, at børn får deres første smartphone i en stadig tidligere alder, hvilket gør det mindre interessant for dem at have et håndholdt spillekonsol. Det virker egentlig også meget logisk.
Tidligere fik vi måske vores første telefon som teenagere. Derfor måtte vi ty til håndholdte konsoller, hvis vi ville underholdes.
Undersøgelsen viser, at børn i dag gennemsnitligt er 10,3 år, når de får deres første telefon. På det tidspunkt har 64 procent af dem også adgange til internettet.
Se også: Bedste mobil til børn
Resultatet af dette er, at selskaber som Nintendo er faldet ned på en fjerdeplads i popularitet, under smartphones, tablets og DVD, når familien er på tur. Så det er nok et meget smart træk fra Nintendo, at de langt om længe er hoppet med på toget ladet med smartphone-spil.
Se også: Test af de bedste mobilspil